Pædagog til specialgruppen i daginstitutionen Månestrålen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    17. august 2022


Job beskrivelse

Gør en forskel som pædagog i specialgruppen i Månestrålen.

Specialgruppen i Månestrålen søger en pædagog med gode samarbejdsevner, som kan bruge dem med interesse i at være en del af den almene børnehave i Månestrålen, samtidig med at arbejde specialiseret med specialbørnene på egen stue. Specialgruppen er et tilbud til 3 – 6-årige børn med særlige behov, som kan profitere af at være i et alment miljø. I specialgruppen er der max seks børn og tre uddannede pædagoger.

I Månestrålen ønsker vi, at specialgruppens børn og voksne er en dynamisk og inkluderet del af børnehaven, og vi søger dig som pædagog, der har mod på at arbejde med børn, der kræver en særlig indsats.

Om dig
Du skal

  • være indstillet på at arbejde i et integreret hus, hvor vi samarbejder på tværs af børnegrupper
  • være reflekterende, anerkendende og inkluderende i din tilgang til børn og forældre
  • kunne formulere dig på skrift og i tale både til forældre og eksterne samarbejdspartnere

Du må meget gerne have viden og erfaring indenfor arbejdet med børn med special behov, og du skal være forberedt på at skulle tilegne dig ny viden, både via litteratur og kurser.

Særligt om specialgruppen
I specialgruppen har vi et udviklings- og helhedssyn på både børn og forældre. Du planlægger i høj grad selv indholdet i din dagligdag i samarbejde med de øvrige specialpædagoger. Alle pædagoger har tid til forberedende arbejde, og vi vægter efteruddannelse højt.

Vi er en blandet personalegruppe, der består af både mænd og kvinder. Vi stiller store krav til hinandens samarbejds- og omstillingsevne, og vi arbejder meget på tværs af huset. Basisgruppen deltager også i fælles aktiviteter, når det er foreneligt med det enkelte barns behov.

Specialgruppen ligger fysisk for sig selv i den ene ende af institutionen, så børnene kan gå til og fra det fælles hus afhængigt af behov og udvikling.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Husk at vedhæfte eksamensbevis til din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anette Branner på 2330 9191 eller pædagogisk leder Camilla Nielsen på 3045 4856, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg via linket senest onsdag den 17. august 2022
Vi afholder ansættelsessamtaler den 18.august 2022.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed