Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. juni 2022
  • Udløbsdato
    15. juli 2022

Job beskrivelse

Nexø Børnehus søger en pædagog på 37 timer med ansættelse 15. august 2022.

Nexø Børnehus er en integreret daginstitution normeret til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Institutionen er 6 år gammel og beliggende i udkanten af Nexø, tæt på skov, strand og byens faciliteter. Vi vægter udeliv, natur og bevægelse højt i vores hverdag, ligesom vi prioriterer at arbejde i små grupper.

Vi er optaget af neuroaffektiv teori og arbejder naturligvis hele tiden med at udvikle vores relationelle, anerkendende og inkluderende pædagogik, hvor vi sætter fokus på læring og læringsmiljøer

Vi søger en pædagog med lyst til at arbejde med at skabe en tryg hverdag og gode udviklingsrum for børn i alderen 0-6 år. Pt.er stillingen i vuggestuen, men timer på tværs i huset kan forekomme.

Vi søger en kollega der:

  • er uddannet pædagog.
  • har et inkluderende menneskesyn og gode samarbejdsevner.
  • er robust, er god til at sætte sin faglighed i spil og har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner.
  • har overblik, kan tage ansvar og reflektere over egen og andres praksis.
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • er nærværende, empatisk og kan se det enkelte barns behov.
  • kan skabe inkluderende læringsmiljøer for børnene og støtte dem i deres trivsel, læring og udvikling.
  • vægter forældresamarbejdet højt med respekt og forståelse for forskelligheder.
  • vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske læringsmiljø med respekt for og udgangspunkt i det eksisterende.
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med bevægelse, kreativitet og natur.

Ansættelser i Bornholms Dagtilbud, tager udgangspunkt i en fast stue og institution som arbejdssted, dog kan der opstå situationer hvor det kan blive nødvendigt at flytte medarbejdere. Dette gælder på tværs af både institution, vuggestue og børnehave.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. 

Ansættelsen er på fuldtid pr. 15-08-2022.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 15-07-2022. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 29

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Tranberg Espersen på 56924436 eller 30181910.

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.  

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande – eller i tryghed, nærvær og livskvalitet – er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Beliggenhed