Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    12. december 2022


Job beskrivelse

– Aktivitets- og Seniorgruppe

Er du uddannet pædagog og har du en stor faglig viden indenfor KRAP og neuropædagogik? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en pædagog til en fast stilling på 30timer i Aktivitets- og seniorgruppen som er en del af Aktivitetshuset Limfjorden,


Vi tilbyder

Vi tilbyder dig gode kollegaer, godt arbejdsklima med en fri og afslappet omgangstone og et tværfagligt samarbejde med eksterne såvel som interne kollegaer. I et job hos os vil du få arbejdsopgaver, hvor du vil blive udfordret – der er både unge og ældre, der stiller krav og udfordrer dine faglige og personlige kvalifikationer. Vi hjælper dig på vej med kollegial sparring og ledelsesunderstøttelse. Limfjordens målsætning er at give vores medarbejdere et meningsfuldt liv samt et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde meget højt.

Dine arbejdstider vil være mellem kl. 8.00-16.00 mandag til torsdag og fredage fra 8.00-14.00.
Gennemsnitlig arbejdstid pr. uge er 30 timer.


Om dig

Vi forventer at du er fleksibel og mødestabil. Desuden er du reflekterende og stærk i relations arbejde. Vi drømmer om en kollega, der har et godt humør og et anerkendende og positivt menneskesyn. Vi søger en person som kan arbejde meget struktureret og tør at sætte grænser for borgerne. Vi har brug for en kollega som er tydelig i sin kommunikation, både imellem kollegaer og til borgergruppen. Dine arbejdsopgaver vil bestå af at skabe en struktureret og ensformig hverdag, men du skal også kunne varetage personlige hygiejneopgaver – for eksempel at hjælpe borgere på toilet, nedre vask og hjælpe med egenomsorg.


Om os

Aktivitetshuset Limfjorden er oprettet efter lov om social service §103 og §104. Limfjorden består af 4 grupper: Aktivitets- og Seniorgruppen, Montagegruppen og Produktionsgruppen. Personalet består af ti medarbejdere, og hver dag kommer cirka 45 borgere og arbejder. I Aktivitets- og Seniorgruppen som du vil blive en del af, er der tilknyttet 18 borgere.


Metoder

De socialpædagogiske metoder på Aktivitetshuset Limfjorden indebærer blandt andet KRAP, Neuro-pædagogik og Recovery/Rehabilitering. Vi arbejder med systemet CURA ud fra indsatsmål og individuelle planer for den enkelte borger.


Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Tiltrædelse den 1. februar 2023, eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, så kontakt leder Christine Bak Madsen på telefon 99 17 26 65


Ansøgningsfrist

12. december 2022 kl. 23.59.
Samtaler afholdes den 16. december 2022.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed