Pædagog med AKT funktion til Tirsbækgård

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    20. oktober 2022


Job beskrivelse


Grib muligheden for at være med til at præge pædagogikken i en ny og veletableret daginstitution
 Om jobbet
Vi søger en engageret pædagog med AKT funktion til børnehave afdelingen på Tirsbækgård.
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021. Vi har ca. 135 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år.
Vi søger en faglig, omsorgsfuld og kompetent pædagog, der brænder for at give børnene en god hverdag.

Stillingen er primært i afdelingen for De ældste børn, hvor en del af timerne vil være til varetagelse af AKT funktion. Der vil efter behov også være AKT timer ved De mellemste børn. Der er i henholdsvis afdelingen for De ældste og for De mellemste børn 2 grupper med ca. 20 børn i hver gruppe. Der arbejdes tæt sammen i et team i de enkelte afdelinger.
Det er ikke et krav, at du har uddannelse indenfor eller erfaring med at arbejde som AKT medarbejder, men det er en forventning, at det er et område, der har din særlige interesse. Der vil i AKT funktionen være et tæt samarbejde med souschefen, som også varetager AKT funktion.

Tiltrædelse 1. december 2022 – gerne før. Ansættelsessamtaler finder sted 25. oktober 2022. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt.

Der er mulighed for at få en rundvisning på Tirsbækgård den 11. oktober kl. 14.00. Tilmeld dig dette via mail til institutionsleder Marianne Højberg mahan@vejle.dk.
 Vi forventer af dig
 

  • At du er nærværende og omsorgsfuld.
  • At du arbejder ud fra en anderkendende pædagogisk tilgang.
  • At du er faglig velfunderet.
  • At du er tydelig og guidende i arbejdet med børnene.
  • At du er tålmodig.
  • At du er initiativrig, motiveret og engageret.
  • At du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • At du har et godt overblik og er handlekraftig.
  • At du arbejder struktureret og har gode organisatoriske evner.
  • At du inddrager udelivet i din pædagogiske praksis.
  • At du er udviklingsorienteret og god til at se muligheder.
  • At du er omstillingsparat.

 Vi tilbyder dig
 

  • En arbejdsplads med barnet i centrum.
  • En organisation med fokus på faglighed og udvikling.
  • En mulighed for at være med til at præge pædagogikken.
  • En arbejdsplads med en god omgangstone hvor trivsel prioriteres højt.
  • En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En ledelse der værdsætter nye initiativer.
  • Fantastiske omgivelser i et meget natur smukt område.
  • Meget gode fysiske rammer både inde og ude bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker.

 Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.
 Om os
Tirsbækgård er beliggende i et villakvarter i Bredballe, Tirsbæk Bakker. Det er et nybyggerkvarter med mange børnefamilier. Området er omkranset af skov og marker med et meget rigt dyreliv – ved siden af institutionen er der et stort naturområde med bl.a. vildheste.
Huset er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0-2,5 år, De mellemste børn 2,5-4 år og De ældste børn 4-6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Der er i afdelingerne et velfungerende teamsamarbejde.
Der er tilknyttet et fælleshus til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge til motorik o.lig. med børnene.
Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv højt. Der arbejdes desuden meget fokuseret med barnets sproglige udvikling.
 Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30.
 Ansøgningsfrist
20. oktober 2022.
 Børne- og offentlig straffeattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen Send ansøgning. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=288caf83)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed