Pædagog 35 timer, Dagtilbud Vejgaard, Børnehaven Doravej

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    12. december 2022


Job beskrivelse

Børnehaven Doravej i Dagtilbud Vejgaard søger en fast pædagog på 35 timer med tiltrædelse pr. 01.01.2023.
Er du glad for at arbejde med børn? Kan du samarbejde med kollegaer og forældre? Har du en god pædagogisk faglighed, både teoretisk og praktisk? Vil du være med til at gøre vores skønne børnehave endnu bedre? – Så er du velkommen til at søge!
Børnehaven Doravejs normering er 38 børn fordelt på 2 stuer. Vi er en lille personalegruppe, der består af pædagoger, pædagogmedhjælpere samt en pædagogisk leder.
Fælles for os alle er, at vi brænder for at arbejde med børn og pædagogik. Vi udvikler vores pædagogik med hinanden og sammen med de øvrige institutioner i Dagtilbud Vejgaard.  Du skal derfor være indstillet på, at arbejdet også kan indbefatte opgaver i dagtilbuddet.

Vi søger en uddannet pædagog der:

  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med at udvikle praksis og de pædagogiske læringsmiljøer.
  • Er robust, selvstændig, engageret og indstillet på at bidrage positivt til samarbejde i personalegruppen, såvel dagtilbuddet.
  • Har en fleksibel og loyal indstilling til sit arbejde.
  • Har gode relationskompetencer og kan se det enkelte barns behov.
  • Kan udtrykke faglige holdninger i tale og på skrift.
  • Er indstillet på at udvikle sine færdigheder samt kompetencer.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de pædagogiske opgaver og organisering af strukturen i hverdagen.
  • Har en anerkendende tilgang til forældresamarbejde.
  • Du er en positiv person med godt humør.

Vi kan tilbyde dig:

  • En børnegruppe på 38 fantastiske børn.
  • En personalegruppe, der vægter trivsel og faglighed højt.
  • En aktiv, erfaren personalegruppe med plads til forskellighed.
  • En børnehave, hvor vi har fokus på forældresamarbejde.
  • En børnehave, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Plads til dig, dine kompetencer og faglige refleksioner.
  • En aktiv og engageret forældregruppe.

Vores pædagogiske grundlag bygger på anerkendende relation. Vi anerkender børnene, for hvem de er. Vi møder børnene med tillid og positive forventninger. Alle børn skal opleve, at personalet har omsorg for det enkelte barn såvel som for hele børnegruppen. Børnene skal have glæde af at være sammen, og alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og opleve at høre til.
Børnehaven Doravej er kendt for fleksible læringsmiljøer hele dagen og vægter børneperspektivet og børnefællesskaber højt.
Det er vores opgave at give alle børn en god dag – hver dag.
Vi forventer, at du i din ansøgning uddyber, hvorfor du ønsker netop at arbejde i Børnehaven Doravej, og hvilke mål du har med jobbet.

Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere om Børnehaven Doravej, er du mere end velkommen til at ringe til pædagogisk leder Bo Gjeruldsen på tlf. 9982 4256.
Du ansættes i Dagtilbud Vejgaard med tjeneste i Børnehaven Doravej.
Børnehaven har til huse i et boligkompleks i Vejgaard.
Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Der indhentes reference samt straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d. 20/12-2022
https://boernehavendoravej.aula.dk/

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5fba6192)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed