Joboversigt

  • Udsendt dato
    28. november 2022
  • Udløbsdato
    12. december 2022


Job beskrivelse

Er du også til udvikling af spændende læringsmiljøer, høj faglighed, og trives du både i det store fællesskab og fordybelse i de små fællesskaber– og er du ikke bleg for at lege med børnene og få jord under neglene så er det lige dig vi mangler.

Om os:

På Sporet er en flexinstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi ligger i Albertslund Syd og har en stor diversitet i forhold til de familier der har deres daglige gang i vores huse. Vi er opdelt i 3 afdelinger og har 3 børnegrupper i hver afdeling.

I På Sporet arbejder vi til stadighed med, at udvikle høj pædagogisk faglighed. Det betyder blandt andet at være omsorgsfulde og nærværende voksne, der tilrettelægger rammerne for en god hverdag med mulighed for fordybelse, udforskning, leg og læring uden for mange afbrydelser for børnene. Vi lægger stor vægt på fordybelse i små grupper, samt at følge barnets initiativ og perspektiv.

I personalegruppen bestræber vi os på at have et godt og åbent samarbejde både i forhold til forældre og kollegaer, samt med vores tværfaglige samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Om dig:

·         Du er uddannet pædagog, gerne med erfaring og kendskab til at arbejde med familier i udsatte positioner

·         Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn, forældre og kolleger

·         Du brænder for at arbejde med forebyggende inklusion i praksis

·         Du er omsorgsfuld og nærværende

·         Du vil gerne indgå i tværfagligt samarbejde med f.eks. PPR, Sundhedsplejen og Familieafsnittet

·         Du har lyst til at arbejde i en forholdsvis struktureret hverdag med plads til spontanitet og sjov

·         Du er glad for udeliv og er til ture ud af huset, bl.a. på vores ladcykler

·         Du er indstillet på at ville reflektere over egen praksis og medvirke til udvikling af institutionen

·         Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel

·         Du har gå-på-mod og er åben over for nye udfordringer

·         Du er stabil, ansvarsfuld og initiativtagende

·         Du kan møde indenfor vores åbningstid som er kl. 6 – 17 samt deltage i aftenmøder og pædagogiske lørdage.

 

Ansøgningsprocedure

Ansættelsessted er Albertslund Kommune med tjenestested indtil videre i Børnehuset På Sporet.

Send din ansøgning inkl. bilag via www.albertslund.dk. Ansøgningsfristen er  12.december 2022 og der vil være ansættelsessamtaler løbende.

Ønsker du at høre mere om Børnehuset På Sporet eller aftale besøg, som vi håber rigtig meget at du vil, kan du kontakte leder Marlene Esmann på telefon 23 80 39 52 eller souschef Marlene Vejlø på telefon 51 48 19 40.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=21c2132f)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed