På udkig efter en læreplads som køletekniker?

22. september 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    22. september 2022
  • Udløbsdato
    31. oktober 2022


Job beskrivelse

Mangler du en læreplads som køletekniker, og brænder du for at foden indenfor i en virksomhed med højt fagligt niveau og et stærkt team og fællesskab? – Så skynd dig at at kontakte Jesper Rise, vores afdelingsleder for køleteknik! Han er nemlig lige nu på udkig efter en frisk ny køletekniker-lærling.

Hos PACCO har vi gode erfaringer med oplæring af teknikere. Vi ved, hvad der skal til for at skabe et udbytterigt læreforløb for dig. Som lærling hos os bliver du fra dag ét en værdifuld del af vores teknikerteam – og gode og mere erfarne kolleger sørger for, at du får en grundig instruktion i dine opgaver,

Vi forventer, at du

  • har bestået Grundforløbet
  • har hænderne godt skruet på
  • har gåpåmod og lyst til at lære
  • er venlig og imødekommende overfor både kolleger og kunder
  • er mødestabil

 Til gengæld tilbyder vi

  • en udviklende og afvekslende læretid
  • gode muligheder for ansættelse, når du er udlært
  • en læreplads med fokus på godt og sikkert arbejdsmiljø
  • en velfungerende arbejdsplads, hvor godt kollegaskab, social trivsel og faglig udvikling vægtes højt.

Gennem din læretid hos os får du grundlæggende viden om både køleanlæg, klimaanlæg og varmepumper. Du kommer til at arbejde med anlæg i alle størrelser og får mulighed for at prøve kræfter og opbygge erfaring med mange forskellige typer opgaver inden for nutidens køleteknik og i moderne byggeri, herunder:

  • fejlsøgning, servicering og vedligehold af eksisterende køleanlæg
  • etablering af helt nye anlæg
  • renovering og reetablering af store såvel som mindre projekter
  • indregulering af anlæg, så de kører energimæssigt korrekt
  • komfortklima og energioptimering

Som læreplads lægger vi vægt på, at du får både udfordringer og ansvar. Du vil derfor med tiden også komme til at løse dele af opgaver selvstændigt.

Lyder vi som en læreplads for dig?

Så send hurtigst muligt din ansøgning pr e-mail til job@pacco.dk . Skriv venligst ”Læreplads – Køletekniker” i emnefeltet.

Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til lærepladsen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Køleteknik, Jesper Rise på tlf. 22 55 50 11 eller e-mail jri@pacco.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed