Økonomimedarbejder til Vejle Kommunes to demensplejecentre

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    9. oktober 2022


Job beskrivelse


Har du lyst til udfordrende og varierende økonomiopgaver? Er du serviceminded? Har du flair for tal og kan du omsætte dem til handling? Så har vi et spændende job til dig.
 Om jobbet
Vi søger en ny kollega, der kan lide at nørkle med tal,  er struktureret og velorganiseret og har en god forståelse inden for økonomistyring. Der er tale om en fast stilling på 30 timer pr. uge.

Du vil få fast base på Plejecenter Lindegården, Vejle S, og referere til lederen af Demensenheden i Vejle Kommune. Vi lægger vægt på et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi er optagede af at være hinandens gode kolleger.

Vi arbejder i systemerne SBSYS (elektronisk sags- og dokumenthåndtering), Microsoft Office-pakken, herunder Excel, økonomisystemet ØS-indsigt, KMD Rollebaseret mv.

Tiltrædelse 1. december 2022 eller efter aftale.
 Dine primære opgaver vil være

  • Økonomi- og budgetopfølgning samt økonomioverblik i samarbejde med den øvrige fælles administration
  • Betaling af regninger
  • Servicering og betjening af lederteam samt samarbejdspartnere
  • Administrative ad hoc opgaver
  • Fakturering
  • Budgetfordeling og økonomimodeller til beregning af løn- og personaleforbrug
  • Diverse administrative opgaver, hvor omdrejningspunktet er økonomi, herunder en række opgaver i relation til økonomisystemet ØS-indsigt
  • Opgaverne løses i samarbejde med den øvrige administration. Du vil naturligvis blive oplært i de konkrete opgaver, da vi ikke forventer, at du har kendskab til alle opgaver.
  • Du skal være god til at indgå i et fællesskab, hvor opgaver og udfordringer løses via sparring med dine kolleger.

 Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende arbejde med en stor grad af selvstændighed under ansvar
  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning
  • Stor indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet
  • Mulighed for løbende udvikling og effektivisering af området
  • Faglig sparring

 Vi forventer af dig

  • At du har en relevant administrativ/økonomisk uddannelse
  • At du har viden om og erfaring med budget/økonomiopfølgning
  • Har flair for eksisterende og nye it-systemer og digitalisering generelt
  • Fleksibilitet i forhold til opgaveløsning
  • Du er omstillingsparat og har gode kommunikative kompetencer
  • God talforståelse
  • Erfaring fra lignende stilling og med de IT-systemer vi bruger, er en fordel, men ikke et krav

 Din personlige profil

  • Du er struktureret, kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Du trives i en organisation i forandring
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og sætter pris på et godt grin
  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og er selv undersøgende på mulige løsninger – gerne med inddragelse af relevante kollegaer

 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
 Om os
Demensenheden består af Plejecenter Lindegården og Plejecenter Kløverhaven samt et team demenskoordinatorer, to musikterapeuter og en psykolog.
Lindegården er beliggende på Gl. Kolding Landevej 43, Vejle.
 Flere oplysninger
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Jane Grosen på 92 43 53 92.
 Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning senest den 9. oktober 2022.
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 14. oktober.
 Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

 
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen Send ansøgning. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=64201fd6)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed