Økonomielev til Finansafdeling

3. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    1. september 2022


Job beskrivelse

Bliv ØKONOMIelev i en verden fuld af sko og højt humør 

Hos Sports Connection er vi i en rivende udvikling, og vores fagligt stærke og dynamiske Finansafdeling leder nu efter den helt rigtige økonomielev til deres team. Teamet består af syv kollegaer, som varetager alle finansielle opgaver for koncernen på tværs af geografiske markeder og forretningsområder indenfor B2C og B2B salg. Vi har spidskompetencer på hvert vores område, men samtidig er det vigtigt for os at kunne arbejde på tværs og løfte i fællesskab. 

 

Læs her hvad din leder siger, du kan forvente af os: 

 
Vi har mange spændende opgaver til vores nye elev, da det er vigtigt for os, at man får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver og områder. Da vores klare formål er, at du skal udfordres og udvikles både fagligt og personligt, kan du glæde dig til en hverdag fuld af fart over feltet i et 2-årigt elevforløb. Vi har delt forløbet ind i flere hovedområder, så det også naturligt kommer til at følge dit sideløbende skoleforløb på Rybners.  

For at nævne nogle af dem, kan du regne med at blive hundred-meter-mester indenfor generelle økonomifunktioner, såsom bl.a. debitor- og kreditorbogføring, finansbogføring og bankafstemning mv. Derudover kommer du også til at snuse til regnskab, økonomistyring og controlling i form af deltagelse i udarbejdelsen af interne månedsregnskaber, budgetter og analyser. En del af det daglige arbejde indebærer desuden en vis kontakt med vores egne Skechers butikker. Vi ser frem til, at den helt rigtige kandidat starter i Sports Connection og bliver en del af holdet – vi har faktisk allerede gjort pladsen klar, fortæller Lene, som er leder i Finansafdelingen. 

 

Du kan blandt andet forvente at komme til at arbejde med: 

  • Debitor- og kreditorbogholderi 
  • Finansbogholderi 
  • Bankafstemninger 
  • Afstemning og indberetning af moms 
  • Validering og klargøring af data til regnskabsrapportering 

 

Vi leder efter dig som: 

  • Har gennemført en HHX, EUX eller alternativt STX eller en kortere videregående uddannelse. 
  • Har et gå-på-mod og en sult efter at lære fra andre 
  • Evner at have styr på detaljen og er omhyggelig og præcis 
  • Samtidig har fokus på, at vi løbende kan forbedre vores arbejdsgange og processer 
  • Har en ambition om at udvikle dig og en interesse i at arbejde med tal 

Og ikke mindst dig som er nysgerrig og proaktiv og værdsætter det gode brede samarbejde. 

Og og er vi så heldige, at du også har en god portion humor og et godt humør, så er du spot-on! 

 

Hvem er Sports Connection? 

Sports Connection ApS er eksklusiv distributør af det amerikanske skomærke SKECHERS i de nordiske lande. SKECHERS er verdens 3. største skomærke. Vi driver SKECHERS konceptbutikker over hele Norden og i Nordtyskland, og SKECHERS webshop i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vores produkter forhandles også via vores stærke forhandlernetværk af over 1.600 forhandlere indenfor skobranchen, sportsbranchen samt udvalgte netbutikker. Vores team består af ca. 300 dedikerede og skoelskende medarbejdere. Vi har hovedsæde i Esbjerg og har datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. 

Du bliver del af en uformel organisation med kort vej fra idé til beslutning og handling. Vi er ejerledet, og du vil hurtigt mærke energien i organisationen, som stammer fra den gode balance mellem ambitiøst købmandskab, vindermentalitet og vi kærer os om hinanden indstilling. 

 

Er du nysgerrig efter at komme med på holdet? 

Så send os straks din ansøgning og dit CV.

Vi ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kandidat og afvikler løbende samtaler. 

Vi forventer, at du kan starte medio september 2022. 

Sidder du med en masse spørgsmål til forløbet og stillingen, så kontakt endelig Head of Finance Lene Kjersgaard på tlf. 7612 1981 eller mail lek@sportsconnection.dk (er dog på ferie i uge 31, har du brug for en snak i denne uge, kan du kontakte HR Konsulent Diana Wehner Sundtoft på tlf. 2728 4877 eller mail DSU@sportsconnection.dk). 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed