Økonomer og generalister til nyt spændende kontor for klimafremskrivning i Klimaministeriets departement

16. september 2023

Søg dette job

E-mail *
Upload

Upload dit CV her.

Joboversigt

  • Udsendt dato
    16. september 2023
  • Udløbsdato
    4. oktober 2023
  • Karriereniveau
    Alm. fastansættelse


Job beskrivelse

Vil du bidrage til at give politikerne det bedst mulige grundlag for at føre klimapolitik? Og motiveres du af at arbejde med komplekse faglige problemstillinger i samarbejde med andre? Så er du måske en af vores nye medarbejdere til vores nyoprettede kontor for klimafremskrivning i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement.

Du skal være med til at styrke klimafremskrivningerne

Ministeriet spiller en helt central rolle i arbejdet med at give politikerne det faglige grundlag at føre klimapolitik på. Som led i arbejdet styrker vi nu ministeriets klimafremskrivninger. Vi søger dig, der vil bistå til opbygningen af indsatsen og som motiveres af at arbejde med opgaver indenfor:

  • Udvikling og styrkelse af klimastatus og – fremskrivning.
  • Modeludvikling og økonomiske analyser.
  • Generelt arbejde med fremskrivninger.
  • Tværfagligt samarbejde.

Alle opgaverne kræver tæt samarbejde på tværs af departementet, Energistyrelsen og Slotsholmen generelt.

Som person er du:

Vi søger nye kollegaer, der har en solid forståelse for samfundsøkonomi, økonomiske modeller og at drive processer fremad. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund fx indenfor økonomi eller samfundsvidenskab (cand.polit, cand.oecon, cand.pol. eller lignende). Du kan enten være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Du er desuden kendetegnet ved at være:

  • Analytisk stærk og formår at bevare overblikket, også når tiden er knap.
  • Dygtig til at omsætte din viden i et klart sprog, der er forståeligt for andre faggrupper og det politiske niveau.
  • God til at se sammenhænge på tværs af sektorområder.
  • En konstruktiv og værdiskabende samarbejdspartner.
  • Vedholdende og med fokus på at få opgaverne godt i mål.

Kendskab til klima-, forsynings- og energiområdet og/eller økonomisk modellering er en fordel, og du skal have lyst til at dykke ned i ministeriets faglige og tekniske områder.

Du kan se frem til:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og godt kollegafællesskab.
  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø, hvor faglighed vægtes højt.
  • Et ministerområde præget af nytænkning, faglighed og højaktuelle dagsordener.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige kolleger med drive og gå-på-mod.
  • Flere personalegoder, herunder sociale arrangementer, fitness, massageordning og lækker kaffe.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant overenskomst. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vil du vide mere?

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Henrik Kjærgaard på tlf.: 41 72 91 88.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag, så vi har det senest 4. oktober 2023. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet

I departementet er vi ca. 250 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde.

Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet – både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed