Joboversigt
-
Udsendt dato2. august 2022
-
-
Udløbsdato21. august 2022
Job beskrivelse
Madservice Hashøj søger ny kollega
Vil du gøre en forskel for de ældre i Slagelse Kommune, og banker dit hjerte for det gode danske klassiske køkken? Så læs videre 🙂
Vi søger en kollega på 35 timer i en fast stilling pr. 1. oktober 2022. Har du eksempelvis valgt at tage et sabbatår og gerne vil tjene lidt penge, kan vi lave en aftale frem til 31. december 2022 🙂
Vores produktion har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.00 – 15.30, fredag kl. 6.30 – 12.00. Der skal påregnes arbejde på helligdage fire til fem gange om året mellem kl. 6.30 – 14.00.
Madservice Hashøj har beliggenhed i Dalmose. Vi producerer kølemad til hjemmeboende borgere samt til to af kommunens plejecentre i Slagelse Kommune.
Vi tilbyder et spændende job, hvor der produceres skøn ”mormor-mad” lavet fra bunden, til tider med et twist fra nutiden. Maden er tilpasset den enkelte beboers behov i forhold til f.eks. dysfagi osv. Vi har naturligvis fokus på økologi, kvalitet, madspild samt CO2 – med andre ord: bæredygtighed.
Vi kan tilbyde
- et fagligt fællesskab af erfarne og stolte kollegaer med høj trivsel og lavt sygefravær
- kollegaer med højt humør og mange forskellige kompetencer
- et produktionskøkken i udvikling
- mulighed for at skabe udvikling i produktionen samt personligt
- forskellige opgaver som tilberedning og pakning af mad, rengøring og opvask osv.
- et arbejdsmiljø, hvor tone og respekt er en naturlig del af vores hverdag
- samarbejde og fælles oplevelser mellem Madservice Hashøj & Madservice Skovvang (som er vores produktion, der producerer varmeholdigt mad til otte plejecentre i Slagelse Kommune)
- fælles ledelse af Madservice Skovvang og Madservice Hashøj
- løn efter gældende overenskomst.
Vi forventer, at du
- brænder for at lave mad
- gerne har en køkkenfaglig baggrund som eksempelvis ernæringsassistent – en fordel, men ikke et krav
- har en stærk faglighed og evner til at tænke ud af boksen
- er kvalitetsbevidst i forhold til dit færdige produkt
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt er fleksibel
- er parat til en hverdag med forandringer og udfordringer
- har mod på at indgå i en travl hverdag med højt humør.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, så kontakt
- Madservice Hashøj på telefon 57 58 33 90 for yderligere oplysninger.
Frist
- Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt evt. uddannelsesbevis via Signatur senest 21. august 2022 kl. 12.00.
- Samtaler vil blive afholdt 24. august fra kl. 8.00.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.