Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser, Processkolen i Kalundborg, søger en el-teknisk faglærer

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    24. oktober 2022


Job beskrivelse

Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser, Processkolen i Kalundborg, søger en el-teknisk faglærer

Processkolen søger en engageret og kompetent el-teknisk faglærer, der skal indgå i vores lærerteam og undervise i teori og praktik. Har du en baggrund som el-installatør, elektriker, svagstrømstekniker, styrings- og reguleringstekniker, maskiningeniør eller anden relevant faglig uddannelse? 
Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at give din faglige stolthed videre? Så er det dig, vi søger! 

Om jobbet
Processkolen leder lige nu efter en dygtig underviser til vores uddannelser på vores skole i Kalundborg. Processkolen uddanner operatører, elektrikere, tømrere samt lager- og transportelever. Du skal som udgangspunkt undervise på grund- og hovedforløb på operatøruddannelserne samt elektriker grundforløbet. Endvidere skal du, inden for fagområdet, løse undervisnings- og udviklingsopgaver af faglig og pædagogisk karakter i samarbejde med dine kolleger.

Om dig

  • Du har erfaring og lyst til at arbejde med både unge og mere modne elever og kursister
  • Du har erhvervserfaring inden for faget / branchen
  • Du har lyst og evner til at indgå i teamsamarbejde
  • Du kan motivere og igangsætte elever og kursister.

Din faglige profil 

  • Du er uddannet som elektriker, el-installatør, svagstrømstekniker, styrings- og reguleringstekniker, maskiningeniør eller har anden relevant uddannelse
  • Du har et godt kendskab til branchen
  • Du har pædagogisk grundkursus (PG) eller diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP) eller er villig til at tage uddannelsen.

Vi tilbyder

  • Et spændende, kreativt og selvstændigt job med eleven i centrum
  • Faglig og pædagogisk udvikling samt efteruddannelse
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Attraktive pensionsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fuldtids fastansættelse og ønskes besat snarest muligt. Ansættelsen sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007. Hertil kommer gunstig pensionsordning på 18 %.

Ansøgningsfrist

24. oktober kl. 12.00

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

For mere information

Kontakt uddannelseschef Leif Dam Pedersen på mail ldp@eucnvs.dk eller tlf. 72290401.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed