Naviair søger en servicemedarbejder til administration, indkøb og service

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    9. oktober 2022


Job beskrivelse

Brænder du for at yde en god service overfor dine samarbejdspartnere og har du gode administrative kvalifikationer? Så mangler vi lige nu en struktureret og engageret servicemedarbejder til vores Facility Support, hvor dine opgaver kommer til at spænde bredt

Hvad leder vi efter?
Vi er på udkig efter en ny engageret kollega, som har erfaring med og kan lide at arbejde med administrative opgaver og som kan bidrage til håndtering af vores indkøb i Naviair. Det indbefatter bl.a. kontakt til Naviairs leverandører herunder leverandørevaluering og kontrakt opfølgning.

Du vil blive oplært til at blive superbruger ift. Indkøbsordre i vores styresystem SAP og vores journalsystem, det vil derfor være en fordel hvis du har flair for IT. Der vil herudover også være en masse små serviceopgaver, som vi i fællesskab hjælper hinanden med at løbe i mål.

Vi forestiller os, at:

  • Du har en relevant uddannelse
  • Du arbejder struktureret
  • Du har sans for god service
  • Du har en systematisk tilgang til opgaveløsningen
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Du har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er god til skabe relationer
  • Du er erfaren bruger af IT

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi anser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor vi ved at vise tillid, respekt og engagement sammen skaber resultater og gode relationer i organisationen. Du får en arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone præget af humor.

Dine kommende kolleger har en bred vifte af opgaver indenfor indkøb, kontraktstyring, varemodtagelse, facility management, mødefacilitering og helpdesk/IT, som de arbejder sammen om at løfte. Tværorganisatorisk samarbejder vi med de øvrige afdelinger om flere spændende opgaver, deriblandt indkøbsoptimering og bæredygtighed.

Du vil få masser af spændende udfordringer, høj grad af involvering og medbestemmelse samt fleksibilitet. Desuden tilbyder vi;

  • PC og betalt hjemmeopkobling
  • Fri parkering og god kantineordning
  • Flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
  • Sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
  • God pensionsordning

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes på et niveau, afhængigt af erfaringer og kvalifikationer. Som HK’er ansættes du i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamchef Facility Support Anders Meldal Thomsen på tlf.nr. +45 2568 8589 eller e-mail: amt@naviair.dk.

Klik på ”Ansøg”, og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 9. oktober 2022.

Første samtaler forventes afholdt hhv. den 13. og 17. oktober 2022.

Der kan indgå test i samtaleforløbet.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi er ca 600 medarbejdere i Naviair, som dagligt bidrager til at lede fly sikkert, effektivt gennem det danske luftrum. Vi skaber værdi for luftfarten, samfundet og erhvervslivet, ved at sørge for mobilitet og tilgængelighed i det danske luftrum og har aktiviteter og lokationer i både Danmark, på Færøerne og i Grønland. Vi har fokus på mennesker i vores virksomhed og arbejder med mangfoldighed, trivsel, ledelse, kompetenceudvikling og vores sociale ansvar. Vi arbejder også med flere verdensmål fx konkrete tiltag til flere kvinder i vores operative og tekniske afdelinger samt i ledelse. Læs om vores spændende virke, vores arbejdsplads og projekter på naviair.dk eller i seneste rapporter her: Naviair – Årsrapporter

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed