Musikskolelærer til Musik og Bevægelseshold på Gladsaxe Musik- og Billedskole

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    5. oktober 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at sprede kendskaber og kundskaber om musikkens univers til mange børn hver uge? Og samtidig være en del af en af landets mest velfungerende musik og billedskoler med ca. 1400 aktivitetselever, 32 lærere samt en administration på 4 medarbejdere?

Så er du måske den lærer, der vil undervise i musik- og bevægelse på hold i hhv. 0. og 1.klasse, samt ”musikværksted” på hold i 2. klasse. Vi søger en underviser med kompetencer først og fremmest inden for rytmik/musik & bevægelse. Har du andre kompentencer inden for musikundervisning, du tænker kan bruges på Musik og billedskolen, vil vi også gerne høre om dette i din ansøgning.

Undervisningsopgaverne består af

  • Musik og Bevægelse i 0.klasse: 3 hold á 12 elever
  • Musik og Bevægelse i 1.klasse: 3 hold á 12 elever
  • Musikværksted i 2. klasse: 1 hold á max 12 elever

Ansættelsesgraden vil være 13 timer/uge, med mulighed for flere timer, da vi er en skole i konstant udvikling indenfor holdundervisning. Ovenstående opgaver kan evt. deles op i flere stillinger.

På GMB vil du blive en del af et fantastisk grundskoleteam, med både unge og erfarne lærerne, der elsker at videndele, lave fælles projekter og som alle brænder for netop dette vigtige område. Teamet varetager undervisning i Musik & bevægelse på hold á max 12 elever for hhv. 0. & 1.årgang på skolerne samt undervisning i Musikværksted (med mere fokus på instrumenthåndtering) ligeledes på hold á max 12 elever for 2.årgang. Al grundskoleundervisning foregår på folkeskolerne i kommunen i SFO-tid (ca. 13.00-16.00). Undervisningen vil ligge på 3 ud af 5 hverdage.

Du kommer til at referere til vores souschef, der som teamleder for grundskolen har som hovedopgave at skabe gode rammer for de undervisere, der underviser decentralt. Ligeledes kan man forvente god sparring med ledelse og kollegaer omkring såvel det faglige som det praktiske.

Vi søger en lærer med følgende kompetencer

  • Uddannelse på konservatorie- eller universitetsniveau, rytmikpædagog eller tilsvarende dokumenterede kompetencer.
  • Erfaring med holdundervisning i rytmik af børn i 0. 1. eller 2. klasse, samt bredt kendskab til repertoire og metoder på området.
  • Instrumentale færdigheder på ét eller flere intrumenter samt generel flair for at udforske og lære nye instrumenter at kende.
  • Kreativ tilgang til at skabe spændende begivenheder og koncertmuligheder for børnene i skolerne og på holdene – både i eget regi og i samarbejde med de øvrige grundskolelærere.
  • Forståelse for de koordinerende og praktiske opgaver udover undervisningen, der følger med holdundervisning placeret på forskellige skoler i kommunen.

Endvidere leder vi efter følgende personlige egenskaber

  • Kreativ og iderig sans for at se nye muligheder, herunder gode samarbejdsevner.
  • Vilje til at deltage i et aktivt fagligt og kollegialt miljø i lærergruppen omkring grundskolen, og løbende individuelt og i fællesskab at videreudvikle faglige kompetencer.
  • Godt blik for vigtigheden af både at skabe et rart og trygt miljø for eleverne, og have en god kontakt med forældrene.

Løn- og ansættelsesforhold
Læreren vil i det daglige referere til souschef Jakob Grove på Gladsaxe Musik- og Billedskole.

Der er tale om en stilling på 13 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.
Der må påregnes perioder med skiftende arbejdstider.
Ansættelse pr. 1. november.

Ønsker du yderligere oplysninger
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Jakob Grove på telefon 23 29 47 25 eller Skoleleder Christian Frank på telefon 21 45 33 31.

Ansøgningsfrist og forløb
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2022 kl. 12 – og samtaler afholdes den 7. oktober 2022.

Eventuelt 2. runde samtaler afholdes den 13. oktober. Her vil man blive bedt om at lave et undervisningsforløb på ca. 20. min. for et hold børn i aldersgruppen 7-8 år.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed