Musikskolelærer med styr på noderne til Aarupskolen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Brænder du for god musikundervisning, og motiverer det dig at levere inspirerende og oplevelsesrig undervisning? Vægter du godt samarbejde med både elever, kolleger og forældre højt? Så kom i gang med at sende os din ansøgning!

På Aarupskolen søger vi – kort og godt – en dygtig musiklærer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om jobbet

Hos os får du to veludstyrede musiklokaler, hvor du og eleverne kan boltre sig. Her skal du også – sammen med en dygtig musiklærerkollega – være med til at udvikle og sætte retningen for vores gode musikkultur, som blandt andet er kendetegnet ved god undervisning og oplevelsesrige aktiviteter.

Vi har gode traditioner med fællessamlinger, hvor musik er en naturlig del, og vi glæder os til at få masser af inspiration fra dig.

Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, så hvis du vægter nære relationer i tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger højt, så kom i gang med at sende din ansøgning!

Om dig

Du skal ville vores dejlige elever og ud fra dette give eleverne den musikundervisning, som du brænder for!

Ud over musiklektioner er det fint, hvis du også er klar til at undervise i vores lækre madkundskabslokale – vores elever elsker simpelthen faget. Og kan du også byde ind med idræt og kristendom, er det fint! Men dine fagkombinationer ud over musikken er ikke altafgørende. Vi vil nemlig strække os langt, hvis den rette kemi er der.

Hvem er vi

På Aarupskolen er der masser af godtfolk, og vi vil gerne have flere til. Vi har højt til loftet i alle sammenhænge – og pas på! Vores historik viser nemlig, at man ofte bliver hængende på Aarupskolen!

Aarupskolen ligger centralt placeret på Højfyn nær motorvej og togstation. Vi putter os midt i skønne grønne omgivelser med masser af udenomsplads og specielt gode lege-, opholds-, idræts- og bevægelsesmuligheder.

Aarupskolen har elever fra 0. – 9. klasse, og vi har tilknyttet en helhedsafdeling og en modtageklasse.

Dagligt har ca. 520 elever, 40 lærere og 13 pædagoger deres gang på skolen. Vores SFO beskæftiger dagligt ca. 150 børn.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er det måske lige dig, vi søger! Du må rigtig gerne komme på besøg – bare ring og lav en aftale.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse kan finde sted indhentes børneattest og straffeattest.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du aftale tid til et skolebesøg, er du velkommen til at kontakte skoleleder Claus Toft Christensen på 40 55 52 31 eller viceskoleleder Søren Jakobsen på 20 80 23 87.

Du kan også besøge vores hjemmeside www.aarupskolen.dk for yderligere information om Aarupskolen eller www.assens.dk for at læse mere om Assens Kommune.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. august 2022, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33fa05ce)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed