Joboversigt

  • Udsendt dato
    27. december 2022
  • Udløbsdato
    20. februar 2023


Job beskrivelse

Er du smed, industriteknikker eller har en anden relevant faglig uddannelse? Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du skal bygge maskiner og komplette proceslinjer til fødevareindustrien?

Så vil du måske med på holdet, som vi opnormerer pga. travlhed?

Hvad kommer du til at lave?
Du vil blive en del af vores montageafdeling, og dermed indgå i skiftende teams, der i fællesskab monterer maskiner og procesudstyr. Vi har et stort produktsortiment, og bygger alene udstyr til ordre, hvorfor din hverdag vil blive meget alsidig. Teamet har ansvar for at sikre en effektiv afvikling af montageprojektet med fokus på kvalitet og sikkerhed, herunder test og kvalitetssikring inden udstyret forlader montagen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Maskinmontage
  • Test og kvalitetssikring if. FAT-test

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. smed, industritekniker, mekaniker eller lignende, evt. suppleret med nogle års praktisk erfaring med lignende opgaver.

Som person er du team-orienteret, og formår samtidig at arbejde selvstændigt med fokus på struktur og detaljer. Du er kvalitetsbevidst med et godt overblik, og du arbejder effektivt med overholdelse af deadlines, så vi sammen når vores fælles mål.

Du udfordrer gerne arbejdsrutiner og -processer med henblik på optimering af disse, trives i et dynamisk miljø, og synes det er sjovt, når der periodevis er meget travlt.
Derudover forventer vi, at du:

  • Har almene IT-færdigheder
  • Kan læse/forstå engelsk på et rimeligt niveau

Hvad kan du forvente af os?
Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og en organisationsstruktur der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger.

Lønpakken indeholder bl.a. ansættelse på funktionærlignende vilkår. Derudover pensionsordning og virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, en god kantineordning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger ca. 600 medarbejdere, heraf ca. 150 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Vi er kendt for vores høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland og Italien. SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Helle Bæk Lund på telefon 29283516.

Fremsend din ansøgning, CV og andre relevante bilag via ”apply” knappen herunder. Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker processen når vi har fundet de rette kandidater.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed