Medhjælpere til den integrerede institution EventyrØen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Er du glad for at lege med børn, og er du ansvarlig og kan deltage i teamsamarbejdet? Så søger vi to dygtige, legeglade pædagogmedhjælpere til 35 nærværende timer om ugen.

EventyrØen er et rummeligt sted med mange muligheder og plads til dine ambitioner. Vi er er en institution, som summer af kreativitet, leg og værdifulde stunder i børnehøjde. Vi er huset, hvor dine færdigheder kan udfoldes, og du har mange muligheder for at udvikle dig.

Vi ligger i det familiefyldte Østerbro, og børnegrupperne afspejler en stor, dejlig mangfoldighed som resten af København.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der

  • har en alsidig personalegruppe, hvor fagligheden er i fokus og med plads til have det sjovt
  • arbejder med en fast struktur, hvor vi planlægger større pædagogiske forløb hver fredag
  • har teamsamarbejdet som omdrejningspunkt for fortsat at kunne løse vores kerneopgave og skabe et godt arbejdsfællesskab
  • har et introprogram, der styrker din personlige udvikling og faglige kompetencer

Vi forventer, at du

  • er glad for at lege med børn og ønsker at udvikle dig sammen med andre
  • er ansvarlig og kan deltage i teamsamarbejdet
  • kan kommunikere om at udvikle lærerige legemiljøer i et team med 6-12 voksne
  • er indstillet på at være fleksibel for at skabe en god dag for børnene
  • kan være nærværende sammen med børnene og klare de praktiske opgaver

Vi tror på at alle er fyldt med ressourcer, hvilket betyder at vi

  • tager dine ideer og kompetencer seriøse og gerne ser dem anvendt i hele huset
  • arbejder med åbne døre og små læringsmiljøer – sammen finder vi løsningerne

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så tøv ikke med at sende en kvalificeret ansøgning vores vej.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt og ligger typisk i tidsrummet kl. 7.00-17.00.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. september 2022.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Steen Thind Jørgensen på 2929 3338.

Søg via linket senest søndag den 21. august 2022

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed