Madservice Kalundborg søger en ernæringsassistent og en barselsvikar

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    24. oktober 2022


Job beskrivelse

Om jobbet

På grund af øget travlhed og nye opgaver søger vi en fastansat 37 t/ugtl. og en barselsvikar 33 t/ugtl. Skriv i din ansøgning hvilken en af stillingerne du ønsker at komme i betragtning til.

Madservice er et kommunalt produktionskøkken. Vi producerer køle/vacuum mad til 1000 borgere. Vi sætter altid borgeren i centrum og vores mad er altid lavet af faglærte med stort engagement.

Vi kan tilbyde:

  • 28 positive og engagerede medarbejdere.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Vi producerer mange forskellige kostformer.
  • Fri alle weekender/samt helligdage.
  • Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 til 16.00.

Din profil

Vi forventer:

  • At du kan arbejde selvstændigt.
  • At du har interesse og brænder for madlavning.
  • At du har gode samarbejdsevner.
  • At du har ordenssans.
  • At du kan lide udfordringer og har lyst til at være med til.
  • At have indflydelse på vores arbejdsplads.
  • At du har et glimt i øjet og godt humør – er selvfølgelig altid et plus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder Helle Schmidt på tlf.: 59 53 41 04.

Læs mere om os på: www.kalundborg.dk/madservice

Ansøgning

Send ansøgning, CV samt andre relevante bilag via i dette stillingsopslag og husk at oplyse hvilken af de to stillinger du søger.

Vi skal have din ansøgning senest den 24. oktober 2022.

Ansættelse fra 1. december 2022.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. oktober 2022.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job – du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere – borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien Karriere på Kalundborgsk. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed