Joboversigt
-
Udsendt dato19. september 2023
-
-
Udløbsdato10. oktober 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Serviceafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital varetager drifts- og serviceopgaver på tværs af hospitalet, herunder rengøring, madservice, portørtjeneste, logistikfunktioner, drift af hjælpemiddelcenter, receptionstjeneste mm.
Logistikafdelingen er en del af Serviceafdelingen og er fysisk placeret på Hvidovre Hospital. Vi varetager bl.a. postfunktion, linned- og uniformsservice, varebestilling og levering til de kliniske afdelinger samt miljø, intern/ekstern kørsel og distribution. Som logistikmedarbejder vil du indgå i vores tværfaglige team af 35 dygtige medarbejdere.
Din profil og hvad vi tilbyder
Stillingen som logistikmedarbejder er for dig, der er vant til at arbejde i den daglige drift. Du vil efter grundig oplæring komme til at varetage flere forskellige jobfunktioner på tværs af afdelingen. Du har en naturlig ansvarsfølelse for egen opgaveløsning og evnen til at bevare overblikket og så er du mødestabil og omstillingsparat.
Vi sætter en ære i at betjene vores kunder optimalt og tilbyder en stilling på en spændende arbejdsplads, i et arbejdsmiljø præget af stor frihed, gensidig opbakning om de daglige opgaver og godt humør.
Uddannelse og erfaring
Du er den rette ansøger, hvis du har praktisk erfaring med affaldssortering, gerne fra et hospital. Du må også meget gerne have butikserfaring, truckcertifikat og kørekort, da dette er et plus. Du er sikker i mundtlig og skriftlig formidling, samt er vant til at bruge Office pakken.
Du skal være vores nye kollega i Logistik fordi vi kan tilbyde dig:
- En udfordrende stilling på en spændende arbejdsplads, med muligheder for såvel personlig som faglig udvikling
- Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde med engagerede kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt fordelt på hverdage, weekender og helligdage.
Mødetiden ligger mellem kl. 6.00 og 10.00 på hverdage. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Kontakt
For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Helle Erbs
tlf. 38 62 21 31.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring via vores online e-rekrutteringssystem senest 10. oktober 2023.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. oktober 2023.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.