Lejre Kommune søger teamleder til Hjemmeplejen Hvalsø distrikt, der har fokus på faglig udvikling og tæt personaleledelse

5. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    26. august 2022


Job beskrivelse

Har du særlig interesse for primær sektor, det nære sundhedsvæsen, geriatri og demens og brænder for at udøve nærværende og situationsbestemt ledelse i hjemmepleje? Har du dokumenteret ledererfaring og sundhedsfaglig grunduddannelse? Er du en tydelig leder med et positivt, imødekommende og løsningsorienteret sind? Så er du måske den nye teamleder vi søger.

Om dig

Vi ønsker en leder som genkender sig selv i nedenstående:

  • Du har en sygeplejerskeuddannelse eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Dokumenteret ledelsesfaring
  • Du har – eller ønsker at gennemføre en lederuddannelse på diplomlederniveau
  • Du har fokus på den faglige ledelse og udvikling
  • Du prioriterer et respektfuldt og engageret tværfagligt samarbejde, som fundament for en sammenhængende indsats over for hjemmeplejens- sygeplejens borgere
  • Du fremstår som synlig, tydelig og nærværende leder såvel internt som eksternt
  • Du formår at prioritere dine opgaver og din tid i en døgndrevet drift og trives i en dynamisk kultur i et professionelt miljø
  • Du er positiv, imødekommende og løsningsorienteret i dit samarbejde med personale, lederkollegaer, tillidsvalgte, borgere og pårørende
  • Du har erfaring med økonomi – og ressourcestyring og kan løfte ansvaret i forhold til budgetoverholdelse i eget område
  • Du har den nødvendige viden om gældende overenskomster og arbejdstidsaftaler indenfor området
  • Du har gode kommunikative kompetencer på skrift og i tale og kan sætte tydelig retning for dit personale

Om os

  • Du vil indgå i et lederteam med 6 teamledere og Lederen af Hjemmeplejen-sygeplejen
  • Du vil få en sundhedsfaglig teamleder kollega, således i samarbejder om den daglige ledelse i distrikt Hvalsø
  • Vi har fokus på borgernes livskvalitet, personalets trivsel, ansvarlig ressourcestyring og et frugtbart tværfagligt samarbejde
  • Vi arbejder målrettet med at nedbringe og forebygge sygefravær, har tæt samarbejde med konsulent. Vi har nu et minimalt fravær i gruppen
  • Du får stor indflydelse på, hvordan du i dagligdagen lykkes med at omsætte overordnede beslutninger og strategier til en daglig praksis
  • Vi er en arbejdsplads under udvikling og har i øjeblikket særligt fokus på det nære sundhedsvæsen, akutfunktionen, rehabilitering og det aktive liv på landet
  • Teknologi og det nære sundhedsvæsen vil fylde de kommende år
  • Fremadrettet vil fokus være at udvikle de faglige perspektiver i teamet, -relationer og samarbejde
  • Den faglige dokumentation og EOJ system har vores særlige opmærksomhed og fokus. Der er udvikling og tæt samarbejde med vores udviklingskonsulent og udviklingssygeplejerske
  • I Lejre har vi en dialog form som er åben og anerkendende
  • I Lejre arbejder vi med et stærkt værdigrundlag, der afsætter tydelige ”Pejlemærker” for vores indsats og vi har 5 velbeskrevne ”Kerneopgaver”, som er omsat i vores ”Strategiske grundlag”
  • Der er fokus på ledelse gennem løbende lederudvikling. Vi arbejder på tværs i vores organisation og skaber løsninger i fællesskaber. Vi arbejder med åbne ledelsesrum og ønsker tydelige lederkollegaer med et positivt, imødekommende og løsningsorienteret sind

Hjemmeplejen er delt i tre distrikter. Dit kommende arbejdssted vil være i distrikt Hvalsø. Der er 45 ansatte i teamet. Teamet ledes af nuværende sundhedsfaglige teamleder og muligt dig som kommende teamleder.

Ansættelse og løn

Stillingen er ledig pr. 1 oktober 2022 eller snarest herefter. 37 timer pr. uge.

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted er hos Hvalsø ældrecenter. Møder og samarbejdsfora finder sted i alle tre distrikter, kørekort derfor nødvendigt.

Læs om Hjemmeplejen og sygeplejen på Lejre Kommunes hjemmeside: https://www.lejre.dk/

Vi holder ansættelsessamtaler d. 30 august.

Vi glæder os til, at høre fra dig

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed