Joboversigt
-
Udsendt dato20. september 2023
-
-
Udløbsdato8. oktober 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Vi søger dig, der kan møde børn, deres forældre, skolens lærere og vejledere på en tillidsvækkende måde. Dig som brænder for udviklingen af motiverende og inkluderende læringsfællesskaber med trivsel og faglig progression.
Ellebjerg Skole er en skole med et fællesskab med plads og udfordringer til alle elever. Vi er rigtig gode til at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, men vi er altid på jagt efter at gøre det endnu bedre!
Brænder du for alle børns læring og trivsel, og tror du på fællesskabet, som det bærende fundament? Er du modig, struktureret, tålmodig og har du stærke relationskompetencer? Så er det lige dig, vi står og mangler!
Vi tilbyder
- en stilling på 80 % med varierede arbejdsopgaver fordelt på tid med elevkontakt og klasseindsatser, samarbejde med vejledere og koordinerende opgaver
- et tæt samarbejde med skolens ledelse, RC og PLC
- sparring med skolens vejledere og ledelse omkring tiltag i forhold til læringsmiljøet og faglig progression
- planlægning, sikring af gennemførsel og evaluering af inkluderende tiltag
- mulighed for at præge og udvikle din egen stilling
Vi tilbyder desuden en arbejdsplads med god trivsel, højt engagement og højt til loftet
Din profil
Du har
- en relevant grunduddannelse og gerne en overbygning som fx cand. pæd.
- praksiserfaring med teamsparring og teamsamarbejde
- stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
- gode relationelle kompetencer, godt humør og humor
Du kan
- gennemføre klasse-/elevgruppeforløb om fx læseindsatser, i samarbejde med skolens læsevejleder
- arbejde selvstændigt ift. igangsættelse, gennemførelse og opfølgning på tiltag
Desuden er du en teamplayer og loyal overfor skolens værdier og børnesyn.
På Ellebjerg Skole i det gamle Sydhavnen har vi godt 570 dejlige, glade og energiske børn og deres forældre. Vi er ca. 70 lærere og pædagoger.
Vi en smuk skole med masser af udendørs arealer.
Vi er optagede af at skabe trygge og gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle vores elever med udgangspunkt i et anerkendende børnesyn og i et samarbejde, hvor vi hjælper og passer godt på hinanden, også når det er svært.
Tiltrædelse den 15. oktober 2023.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Lyder ovenstående som noget for dig, og har det gjort dig nysgerrig på Ellebjerg Skole, så håber vi at du søger. Hvis du vil have mere information, er du velkommen til at kontakte skolens leder Anne Graah på 5114 2562.
Søg via linket senest søndag den 8. oktober 2023
Vi afholder samtaler hurtigst muligt herefter.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.