Lærere søges til Linje S på Kvaglundskolen Signatur

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    19. august 2022


Job beskrivelse

Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg Kommune søger hurtigst muligt lærere i faste stillinger, som har stor interesse i at arbejde med børn og unge indenfor specialområdet. Stillingerne er til hhv. indskolingen og udskolingen.

Signaturskolen består af 3 fysiske afdelinger med i alt ca. 1200 elever og ca. 200 ansatte.

Linje S er et segregeret skoletilbud til elever i Esbjerg kommune. Målgruppen er elever fra 0. – 9. klasse med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder samt elever med diagnoser indenfor autismespektret, ADHD mm.

Der er tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer, ikke har profiteret af tilbuddet i en almen klasse. For at eleven kan tilbydes skolegang på Linje S, skal eleven visiteres via det centrale visitationsudvalg, DUS.

Linje S har i øjeblikket ca. 65 elever i alderen 6 – 17 år fordelt på 10 klasser, og der er pt ansat 15 lærere og 19 pædagoger, som samarbejder tæt i klasseteams.

Hvis du har lyst til at være en del af et team med høj faglighed og stort engagement, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor området.

Vi forventer, at du:

  • brænder for at arbejde med børn og unge, som er udfordret på forskellig vis.
  • er god til at skabe relationer 
  • tror på, at barnet altid gør det bedste det kan, og at ansvaret ligger hos de professionelle
  • bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
  • er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • har gode kommunikationsegenskaber 

Du kan forvente, at:

  • møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og engagerede kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere om stillingerne og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder Vivi Held, tlf. 24 26 90 58.

Der afholdes infomøde om stillingerne og Linje S (de specialpædagogiske grupper) på Kvaglundskolen torsdag den 15. august 2022 kl.14. Tilmelding via telefon eller mail; vivi3227@esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og DLF/BUPL.

Ved ansættelse i stillingen bliver straffeattest og børneattest indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

For yderligere information om skolen, henvises til vores hjemmeside www.signaturskolen.esbjergkommune.dk

Hvis du overvejer at flytte efter jobbet, så vær opmærksom på, at tilflytterservice garanteret kan hjælpe dig godt på vej. Se mere på www.nyiesbjerg.dk

Ansøgningsfrist
19. august  2022

Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 34.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed