Lærer til Herningsholmskolens specialklasser

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    22. august 2022


Job beskrivelse

Er du den lærer, vi søger til vores specialafdeling?

Herningsholmskolen søger en lærer pr. 1. oktober 2022, hvor alle timer læses i specialklassernes ældste klasser (bl.a dansk, svømning og idræt).

Herningsholmskolen er en af Herning Kommunes største skoler, og er beliggende i Herning Østby.

I Herningsholmskolens specialafdeling byder vi hver morgen velkommen til ca. 55 elever og om eftermiddagen til ca. 30 elever i Herningsholmskolens special SFO.
Hver eneste elev bliver mødt i øjenhøjde af nærværende og engagerede voksne, som fokuserer på både fællesskabet og det enkelte barns behov og potentiale. Alle elever har ”særlige behov”. Vi tror på, at en fokuseret individuel indsats medvirker til at gøre eleverne så livsduelige som muligt. Der fokuseres meget på elevernes kommunikative muligheder, og i flere grupper anvendes og undervises der i tegn til tale.
Lærerstillingen vil være hos vores ældste elever.
Orienter dig gerne mere på Herningsholmskolen hjemmeside, Specialklasser.

Vi forventer, at du

  • meget gerne har erfaring med pædagogisk praksis og special pædagogik med elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • kan bruge din erfaring/viden og har lyst til at udvikle din egen og fællesskabets pædagogiske praksis
  • kan arbejde selvstændigt i teamet
  • arbejder anerkendende i praksis
  • ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere
  • har lyst til at involvere forældrene i elevernes hverdag
  • kendskab til tegn til tale vil være en fordel

Vi tilbyder dig

  • en engageret og nytænkende personalegruppe, der arbejder sammen mod fælles mål. Målene for eleverne bliver til dels aftalt med forældrene på de to årlige netværksmøder
  • et personale og en ledelse, der laver mange aktiviteter og holder af processen på vejen
  • en kultur med engagerede kollegaer og ledelse og traditioner for fællesskab og gentagelser

Ansøgningsfristen
er den 22. august 2022 kl. 12.00 med forventede samtaler den 24. august 2022.

Yderligere information
kontakt gerne skoleleder Lone Krog på 40 41 44 49.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed