Lærer til engelsk og dansk til Gjøl Skole

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Vi søger hermed en engageret lærer til primært indskolingen på 30 timer. Stillingen er fast og med start d. 1. oktober 2022.

Om skolen
Gjøl skole og SI, eller som vi betegner os selv ”Skolen ved Fjorden” – her er skolen, børnehaven og vuggestuen samlet ét sted. Det giver eleven en tryg opvækst med liv og læring og kendte lærere og pædagoger.

På Gjøl Skole er vi optaget af at ”Nutiden skaber børn, der skal lykkes i fremtiden”. Eleverne skal kunne navigere i en foranderlig verden med høj kompleksitet, skiftende retninger og forskellige kontekster. På Gjøl Skole arbejder vi derfor med det hele menneske med særligt på fokus på dannelse, læring og en uddannelse på sigt.

Vi er optaget af en fortsat udvikling af organisationen med en dynamisk og samskabende kultur, hvor der er fokus på det gode og konstruktive samarbejde. Det betyder, at elever, lærere, pædagoger, forældre og ledere – samt eksterne samspilspartnere, alle spiller en særlig rolle i arbejdet med børnene. Vi har fokus på at udvikle en fællesskabende fagprofessionel kultur, der gennem åben dialog, samarbejde og fælles refleksion skaber nye initiativer og handlemuligheder. På skolen arbejdes der ligeledes med en faglig viden, der kan understøtte skolens ambition om at bibeholde et højt fagligt niveau.

Gjøl skole indgår bl.a. i et tæt samarbejde med lokale aktører i byen om at udvikle fælles undervisningsaktiviteter for eleverne under overskriften ”Liv i by og skole”. I samarbejde med DGI-Nordjylland skal vi i dette skoleår påbegynde vores nye projekt ”Det hele liv på Gjøl”.
Som lærer på Gjøl skole arbejder vi som ét team, hvor du i et tæt samarbejde med kollegaer, udvikler, planlægger og gennemfører undervisningsaktiviteter for eleverne.

Vi forventer, at du
– vil indgå i et tæt og forpligtende samarbejde omkring børnenes læring og trivsel
– er engageret og relationel stærk såvel i forhold til elever som til kollegaer og forældre
– kan tilføje skolen nye perspektiver og har god energi
– har en professionel tilgang til den samlede praksis
– tør at sætte sig selv i scene og er god til klasserumsledelse
– kan dække følgende linjefag: Dansk og engelsk.

Oplysninger
Stillingen er på 30 timer. Løn sker efter gældende overenskomst og ansættelsen er pr. 1. oktober 2022. Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester. Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Angiv gerne referencer, som vi kan kontakte inden samtalen.

Efter aftale vil det være muligt at besøge Skolen og vores SI.

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Anders Bødker Holm på telefon 41 91 32 24.

Ansøgningsfristen
Send gerne din ansøgning snarest muligt og senest søndag den 21. august 2022 kl. 12.

Samtale
Der afholdes samtaler mandag den 29. august 2022 fra kl. 15.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed