Lærer/læsevejleder søges til specialskolen Mesingeskolen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    24. august 2022


Job beskrivelse

Det er ikke tit vi har en ledig lærerstilling på vores specialskole, men det har vi nu! Vi søger en lærer med kompetencer til at arbejde som læsevejleder og som også meget gerne har erfaring fra specialundervisning.
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2022. Stillingen er på 37 timer.

Hvem søger vi?

  • Du er uddannet lærer suppleret med læsevejleder- / ordblindelærer uddannelse
  • Du har kompetencer til at kunne foretage den National ordblindetest
  • Du har lyst til at prioritere læsevejlederopgaven og ser det som en vigtig opgave, at være med til at løfte alle elevers læse- og skrivefærdigheder
  • Du har lyst til et tæt samarbejde med dine kollegaer, så alle får kendskab til mulighederne indenfor understøttende læse-/skrive undervisning
  • Du har gerne erfaring med børn med særlige behov
  • Du har en nærværende og anerkendende tilgang
  • Du ser styrken i det tværfaglige samarbejde
  • Du har et positivt livssyn og kan godt lide en arbejdsdag, hvor der sker lidt af hvert

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du vil få dit daglige virke på en skole i udvikling, hvor du i høj grad vil kunne gøre en positiv forskel med dine kompetencer
  • Du vil blive medarbejder i en kommune, der prioriterer specialområdet og har et børnesyn, hvor alle børn skal tilbydes fællesskaber, lære og trives
  • Du vil i det daglige være tilknyttet en klasse med 4-8 elever og hvor der fast er tilknyttet dig som lærer, en pædagog og evt. en pædagogmedhjælper
  • Arbejdet med eleverne i klassen understøttes af skolens egen ergoterapeut og af kommunens psykologiske konsulent og sagsbehandlere
  • Rammer der understøtte dit og dit teams professionelle arbejde med alle elever – bl.a. afholder dit klasse- og afdelingsteam ugentligt teammøde
  • Du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø, hvor vi, samtidig med vi arbejder hårdt og målrettet, har det sjovt
  • Du og dit team tilbydes supervision
  • Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst og indgået arbejdstidsaftale med DLF

Hvem er vi ?
Mesingeskolen er en skole under Hindsholms Børn og unge og er Kerteminde Kommunes specialskole for elever med særlige behov.
Mesingeskolens elever har, af forskellige årsager, behov for et skoletilbud i et mindre, tværfagligt og særligt tilrettelagt undervisningsmiljø. Eleverne har en række personlige, faglige eller sociale vanskeligheder. Mange af børnene er ofte præget af oplevelser af mange nederlag. Skolen har elever med autismespektrum forstyrrelser, udviklings- og tilknytningsforstyrrelser samt elever med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder.
På Mesingeskolen vægtes samarbejde, ligeværd og anerkendelse højt i bestræbelserne på at give hvert enkelt barn de bedste forudsætninger for trivsel og læring. For lærere, pædagoger og ergoterapeut er det daglige arbejde således forankret i et ligeværdigt teamorganiseret samarbejde præget af åbenhed og tillid. Vi arbejder ud fra et mentaliserende fundament og neuroaffektive metoder.
Mesingeskolen er beliggende i Mesinge by, 8 km nord for Kerteminde på smukke Hindsholmen. Skolen har ca. 65 elever og 36 ansatte.

Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og gerne vil vide mere, er du velkommen til at ringe eller komme og besøge os.
Kontakt afdelingsleder Peter Rieper mobil 26839095 eller skoleleder Søs Løkke mobil 40305828.

Vil du søge stillingen?
Der er ansøgningsfrist den 24. august. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 29. august.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f12a7c0d)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed