Kvalitetsmedarbejder til Statens Serum Institut – Campus Service

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    4. september 2022


Job beskrivelse

Vil du løfte en vigtig samfundsopgave? Har du lyst til at arbejde med kvalificering og validering af udstyr, rum, forsyninger og IT systemer? Har du flair for detaljer og for at arbejde med en systematisk tankegang? Så er det dig, vi mangler i vores team.

Om Campus Service
I Campus Service er vi ca. 40 kolleger, heriblandt håndværkere, ingeniører og administrative medarbejdere. Vi har alle til opgave at hjælpe i forbindelse med vedligeholdelse og drift af faciliteter og områder på Statens Serum Institut.

Stillingen er placeret i afsnittet for Kvalitetssupport. Afsnittet består af 10 medarbejder, der bidrager til hele Campus Service og andre afdelinger med udarbejdelse og vedligeholdelse af de dertil hørende instruktioner, ændringssager og afvigelseshåndtering.

Derudover sikrer vi, at nyt udstyr og anlæg lever op til kravene, samt holder styr på løbende ændringer.

Ved indkøb og implementering af nyt udstyr er vi behjælpelig med at skrive relevante kravspecifikationer og valideringsdokumenter samt kvalificering og valideringen af dette.

Vi har desuden ansvar for træning af interne og eksterne medarbejder i Campus Service, dokumentation af skadedyrsprogram, og for at holder styr på servicerapporter m.m.

Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • skrive og opdatere SOP’er i samarbejde med specialister
  • vedligeholde dokumentation og skadedyrsprogram
  • supportere Campus Service med instruktioner, dokumentation og skadedyrsprogrammet på SSI
  • udarbejde CAPA, afvigelser og ændringsager samt sikre, at disse bliver behandlet rettidigt
  • deltage i kvalitetsstyringsopgaver ved indkøb, etablering og vedligehold af instituttets udstyr og forsyningsanlæg
  • udarbejde risikoanalyse og kravspecifikation
  • udføre kvalificering og validering af udstyr, rum, forsyninger og IT-systemer.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør eller anden relevant lang videregående uddannelse. Derudover har du markant erfaring i arbejdet med GMP/kvalitetssikring inden for Pharma eller lignede områder. Der vil blive lagt vægt på et højt fagligt niveau og på, at du kan kommunikere på alle niveauer i organisationen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at indsamle informationer og omsætte disse til konkret tekst
  • skriver og taler dansk og kan formulere dig kort og præcist
  • kan arbejde effektivt og selvstændigt
  • har kendskab til dokumenthåndteringssystemer
  • har erfaring med årsagsanalyse (5 x hvorfor, fiskeben etc.)
  • er serviceorienteret.

Da stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingen og med andre medarbejdere på SSI, er det desuden vigtigt, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver i en anerkendt og højt estimeret organisation, som løser vigtige nationale og globale sundhedsopgaver. Du får mulighed for at arbejde med dit fagområde inden for kvalitetssikring og for at udvikle dine kompetencer inden for det farmaceutiske og tekniske område.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, centralt beliggende i København, med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at skrive en SMS til Sektionsleder Jan Findsen på tlf. 22 28 87 79, så ringer han tilbage snarest muligt.

Er du interesseret?
Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36 & 37.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed