kundekonsulent til Team Kundebetjening og Sagsstyring

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    1. september 2022


Job beskrivelse

Brænder du for god kundeservice?

Kan du lide at tale med mange forskellige mennesker i løbet af en dag? Er du er serviceminded helt ud til fingerspidserne og trives i en travl hverdag? Så er du måske vores nye kollega i Kundebetjening?

Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling. Siden 2016 har vi været placeret i Ribe som en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, men den 1. januar 2020 blev Færdselsstyrelsen en selvstændig styrelse under Trafik- og Boligministeriet. Vi er ca. 600 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder og opgaver. Den 1. oktober 2021 overtog vi en ny stor opgave på kørekortområdet, som har mere end tredoblet vores organisation. Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Vi står over for ambitiøse mål på færdselsområdet, samt en spændende udvikling som arbejdsplads, og vi lægger vægt på handlekraft og udvikling på både fagligt og personligt plan – det skal give mening at gå på arbejde, og der skal være plads til både indflydelse og ambitioner.

Om stillingen
Du vil blive en del af et fagligt fællesskab med 16 dygtige kollegaer i Kundebetjening og sagsstyring. Dit team har egen teamleder, som refererer direkte til kontorchefen.

Vi ønsker os to nye kollegaer, der kan genkende sig selv i disse karaktertræk:

  • Du skaber god dialog og giver en professionel serviceoplevelse. Du er glad for at tale med mennesker, er tålmodig og forstår værdien af en grundig og god tone i kontakten med kunderne. Du er god til alle typer af mennesker. Det er derfor vigtigt, at du er kommunikativ stærk og professionelt kan afdække kundens behov, mens du vejleder venligt og imødekommende.
  • Du er en energisk medspiller. Du samarbejder gerne om dine daglige opgaver i tæt dialog med resten af dit team og på tværs af organisationen. Derfor er du god til at skabe relationer internt for at blive klogere på, hvad dine kolleger arbejder med – og du kan lide at opsøge faglig viden, så du altid er klædt på til at kunne svare korrekt og vejlede vores kunder på bedste vis.
  • Du er struktureret i din tilgang til opgaver. I en travl hverdag er du god til at bevare overblikket, og du forstår vigtigheden af at prioritere opgaverne i den rette rækkefølge. Du er god til at skifte fra at besvare kunders henvendelser til at tage aktiv del i at løse teamets øvrige kerneopgaver som fx sagsoprettelse og journalisering af henvendelser fra virksomheder og borgere.
  • Du navigerer sikkert rundt i vores it-systemer. Du er interesseret og motiveret for at tage imod nye udfordringer inden for det digitale område. Vi har mange digitale systemer, som vi anvender på daglig basis.

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, professionsbachelor eller lignende. Erfaring fra en offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.

En dag på jobbet
Det meste af dit arbejde foregår ved telefonen, hvor du udgør vores kunders første møde med Færdselsstyrelsen.

Her er eksempler på konkrete opgaver, du kommer til at løse:

  • Screene og identificere kundernes behov
  • Vejlede i love og regler på vores mange fagområder
  • Visitere til relevante fagmedarbejdere i Færdselsstyrelsen
  • Visitere til andre myndigheder
  • Henvendelser på engelsk skal du være klar på at håndtere. Derfor forventer vi, at du er tryg i dialog på engelsk
  • Deltage i vores sagsstyringsopgaver i form af journalisering og sagsoprettelse af skriftlige henvendelser før og efter telefontid

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er faste stillinger på 37 timer pr. uge. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Anitta Mikkelsen på telefon 4187 5502. Send gerne en SMS, så ringer Anitta tilbage.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 1. september 2022.

Vi forventer at afholde samtaler i mandag den 12. september og torsdag den 15. september.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed