Joboversigt
-
Udsendt dato13. september 2023
-
-
Udløbsdato2. oktober 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Deltidsstilling uden vagter og med godt arbejdsmiljø. En afdeling i rivende udvikling i spændende krydsfelt mellem somatik og psykiatri.
Har det vakt din interesse så er du måske vores kommende kollega!
Vi søger en barselsvikar pr. 01.12.2023- 01.12.2024 med eventuel mulighed for efterfølgende fast stilling. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer og med fast ugentlig fridag.
Om afdelingen
Enhed for ECT og TMS hører organisatorisk under Klinik for Depression men er sit eget selvstændige team.
I afdelingen er der ansat syv sygeplejersker og én SSA. Afdelingen har tilknyttet to overlæger der er ansvarlige for hhv. ECT og TMS behandlingen. I det daglige har vi derudover et tæt og godt samarbejde med vore anæstesipersonale fra somatikken.
Vi tilbyder behandling af høj faglig kvalitet til et stort udsnit af psykiatriske patienter indenfor børne/unge og voksenpsykiatri. Vores patienter er både ambulante og indlagte. Derudover giver vi også behandling til somatiske patienter i livstruede delir.
Som sygeplejerske hos os har du varierende arbejdsopgaver og skifter i løbet af en arbejdsuge mellem at være i opvågningen, i ECT behandlingen, varetage de ambulante patienter og være i TMS behandlingen. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer, men varetager også selvstændige opgaver. Som ny i afdelingen vil du blive grundigt oplært i én funktion inden du oplæres i den næste.
Enhed for ECT og TMS er en afdeling i rigtig spændende udvikling. Nye behandlingsmuligheder og arbejdsområder er på vej og der pågår kontinuerligt kvalitetsudvikling og projekter med de ansvarlige overlæger. Helt aktuelt står afdelingen overfor at skulle i gang med et nyt forskningsprojekt indenfor TMS samt varetage Hamilton-ratings af ambulante TMS-patienter.
Afdelingen lægger vægt på faglig udvikling og der er mulighed for deltagelse på relevante kurser, ERFA-netværksmøder og konferencer, ligesom der hver fjortens dag afholdes konference med afdelingens overlæger.
Enheden har mange samarbejdspartnere såvel internt som eksternt. Vi er landets største ECT afdeling og det første sted i landet til at tilbyde TMS behandling. En del af afdelingens funktioner er derfor sparring med de øvrige behandlingssteder i landet.
Vi tilbyder
- Positive og engagerede kollegaer
- Et rigtig godt kollegialt fællesskab hvor vi tager hånd om hinanden
- Højt fagligt niveau
- Godt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring i specialet
- Introduktionsprogram og mentor med løbende sparring
- Opfølgende samtaler, hvor du selv er med til at bestemme tempoet for den videre oplæring.
- Emininet tværfagligt samarbejde
- Kortidssygepleje til patienter der ofte har lange forløb i enheden.
- Somatisk sygepleje
- Psykiatrisk sygepleje
- Mulighed for at tage del i udviklingsprojekter og løbende kvalitetsarbejde.
- Tæt team samarbejde
- Varetagelse af selvstændige behandling og opgaver.
- Arbejde i dagtid på hverdage, med fast fridag hver tirsdag
- God fleksibilitet ift. ferieønsker
- Ved eventuel fast ansættelse vil du komme på kursus og blive certificeret TMS-behandler
Ønskede kvalifikationer
- Autorisation som sygeplejerske
- Du er engageret og tager initiativ
- Du har en positiv indstilling og godt humør
- Du har godt overblik
- Du er struktureret
Teamet er gensidigt afhængige af hinanden i det daglige arbejde og for at få enheden til at fungere bedst muligt.
- Vi ønsker derfor at du er imødekommende, fleksibel og vægter samarbejdet højt.
Vi har mange daglige kontakter ud af afdelingen og prioriterer serviceniveauet højt.
- I en travl hverdag er det vigtigt at du kan bevare en venlig tone og konstruktiv kommunikation med vores mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.
Vi er en afdelingen der værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø.
- Det er vigtigt at du som kollega bidrager til dette og er god til at samarbejde og gå i dialog med dine kollegaer.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Line Stoltze Norlander 2911 9139
Eller ved ledende overlæge i Klinik for depression Inge de Miranda 3054 7980
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 02.10.2023
Samtaler afholdes d. 05.10.2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.