Kreativ barselsvikar søges til Ellemarkskolens ungdoms- og fritidsklub

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    18. november 2022


Job beskrivelse

Vi søger en medarbejder, der kan stå for at igangsætte pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i vores KREATIVE værksted.

Vi er en fritids -og ungdomsklub for børn og unge mellem 10 og 18 år. Vores børn efterspørger voksne der har lyst til at være sammen med dem, voksne der er glade og som skaber de bedste rammer for dem.

Vores klub har et meget populært KREA-værksted, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig i alle mulige kreative aktiviteter.

Klubben er et vigtigt socialt samlingspunkt for de unge mennesker, hvor der er plads til samtaler om hverdagens store og små problemstillinger. Derfor gør vi alt for at skabe en god stemning i vores hus, og for at alle skal føle sig velkommen.

Vi er et lille team med forskellige kompetencer og interesseområder, og du vil få kollegaer der brænder for kerneopgaven, nyder at skabe aktiviteter og være sammen med de unge.

Arbejdstiden vil primært være i eftermiddagstimerne, fra ca. 12.00 – 17.30. Derudover vil der være en til to ungdomsklubaftener til kl. 21.

Barselsvikariatet er på 32 timer om ugen og som udgangspunkt frem til sommerferien 2023. Løn efter gældende overenskomst.

Samtalerne afholdes løbende og vi ansætter når vi finder det gode match. Gerne med start den 1. november 2022.

Kan du se dig i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.

I din ansøgning må du meget gerne beskrive hvilke konkrete aktiviteter du vil igangsætte.

Vil du høre mere, kan du kontakte SFO-leder Margit Brinch på 20 52 00 13.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed