Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    22. oktober 2022


Job beskrivelse

Erfaren og alsidig kok/cater med drive

Er du faglært kok eller cater og kan du arbejde med på alle partier i køkkenet? Brænder du for at lave lækker, sund og varieret mad fra bunden? Og sætter du pris på at have tid til familien?

Så er det dig, vi søger til vores personalerestaurant hos Novo Nordisk i Kalundborg.

Sådan er din nye arbejdsplads

I vores team er vi 6 madglade, positive og kreative kolleger, fordelt på 3 enheder. Vi har et højt serviceniveau, vi hjælper hinanden og har en god hold-ånd. Vi kæmper altid for at blive bedre og at yde vores bedste for gæsten. Vi har en god tone og et godt humør. Vi elsker at lave god mad og glæder os hver dag til at give vores spisende gæster en god oplevelse.

Du brænder for både mad og service

Du er en nytænkende kok eller cater, der brænder for at lave mad fra bunden af gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft samt at bæredygtighed og økologi er vejen frem. Du ser frem til at glæde de samme gæster med variation, ny smag, inspiration og sund mad – hver dag!

Hvad indebærer sådan et job…

Glæd dig til et anderledes job med plads til familie, udvikling og høje faglige ambitioner:

  • Du får masser af udfordringer og mulighed for at udvikle dig og avancere
  • Der er mange forskellige opgaver. Det vil primært være inden for varmt, koldt, vegetarisk og sødt.
  • Du evner at se muligheder og løsninger i hverdagen – at tænke ud af boksen og kunne skabe noget nyt – men samtidig er du også skarp til det klassiske, hvor din kreativitet er med til at sætte varieret, sundt og altid indbydende præg på buffeten – og udvikle vores tilbud til gæsterne
  • Du giver gerne en hånd med ved alle de øvrige opgaver, vi er fælles om: Menuplaner, lageroptælling, egenkontrol, oprydning, rengøring m.v.
  • Du er stolt over at arbejde med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd

Kort og godt om dig og dit nye job

  • Du har nogen års erfaringer som kok/cater
  • Du er ambitiøs og vil gerne udvikle dig fagligt og personligt
  • Du har stor erfaring med at håndtere sæsonens friske råvarer
  • Du er kreativ både hvad angår tilberedning og anretning
  • Du evner at holde et godt overblik i dagen og ugens opgaver
  • Du har en forståelse for at holde struktur og orden
  • Du er en god, serviceminded kollega, som gerne arbejder på tværs af de områder, hvor teamet arbejder
  • Du medbringer godt humør, selvstændighed, og du tør tage ansvar – og så er du god til at motivere og inspirere dine kolleger
  • Du glæder dig til at lytte til gæsternes ønsker og værdsætter deres mening

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fast stilling med gode kolleger, tid til familien samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Din lønpakke består af

  • god grundløn, der reguleres årligt samt tillæg for overarbejde og arbejde på skæve tider
  • 7% fritvalgs opsparing, der udbetales 2 gange årligt
  • 8% firmabetalt pension
  • firmabetalt sundhedsordning.

Vi har personaleforening, der tilbyder masser af arrangementer, personalefester og rabatordninger. Vi stiller en kommunikationsapp til rådighed, hvor du og dine kolleger kan inspirere hinanden, og hvor vi løbende holder dig opdateret på, hvad der sker i virksomheden.

Din arbejdstid udgør 37 timer om ugen og mødetiden er mandag til torsdag kl. 06.30 – 14.30 og fredag kl. 06.30 – 14.00.

Tiltrædelse: ca. 1. November 2022 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 15 Oktober

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.

Din ansøgning:

Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre i denne annonce. Ansøgninger behandles løbende, og der indkaldes til samtaler efterhånden som ansøgningerne modtages.

Følg os også på Facebook og Instagram ved at søge på @foodandcodk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed