Kobberbakkeskolen søger en skolesekretær der brænder for at arbejde med løn og personaleopgaver

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Vil du kombinere skolesekretærarbejdet med løn- og personaleopgaver og kan du arbejde sikkert og målrettet i en travl hverdag, så er du den skolesekretær vi søger!

 Du vil blive en del af en engageret og nærværende sekretærgruppe på 8, der i fællesskab arbejder med at løse de opgaver, der er på en stor skole.

 Vi tilbyder

  • En skole med fire afdelinger
  • en skole, der sætter læring og trivsel højt
  • et administrativt team, der sætter service og kvalitet højt
  • et stærkt kollegialt sammenhold, med plads til nye idéer
  • et job med højt til loftet og med mulighed for egen udvikling.

Vi forventer, at du

  • er kontoruddannet og gerne kommunom
  • har erfaring med løn- og personaleopgaver
  • er imødekommende og parat til at give en hånd også med opgaver, der ligger uden for løn- og personaleopgaven
  • kan holde fokus i pressede situationer og trives i et miljø med mange afbrydelser
  • har gode evner indenfor formidling og kommunikation – både skriftligt og mundtligt
  • har kendskab til de mangeartede opgaver i administrationen på en stor og kompleks folkeskole
  • har kendskab til og erfaring med Næstved Kommunes systemer: KMD RI, Opus, SBSYS, TEA, TRIO, Rakat, og er parat til at lære nyt på de systemer, du evt. ikke allerede kender.
  • er engageret og mødestabil.

Præsentation af virksomheden:

Kobberbakkeskolen er en distriktsskole i Næstved med ca. 1800 elever og ca. 320 medarbejdere fordelt på 4 matrikler.
Vi er i fuld gang med at udvikle Kobberbakkeskolen, og vi forventer, at nye medarbejdere vil og kan medvirke til denne proces.
Vi har fokus på udvikling, og vil være en vidensbaseret skole, hvor høj faglighed og trivsel for alle skal være omdrejningspunktet.

Du kan se job- og personprofilen her.

Du kan læse din nærmeste leders ledelsesgrundlag her.

Relevant uddannelsesbevis bedes vedhæftet. Hvis du ikke er kommunom, forventes det, at du påbegynder denne uddannelse inden for et par år.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK

Tiltrædelse 1. oktober 2022, eller hurtigst muligt herefter.

Arbejdstid pr. uge 37 timer ugentlig.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte administrativ leder Mette Hugger på telefon 4021 3427.

Ansøgningsfrist den 21. august 2022

Ansættelsessamtaler afholdes sidst i uge 34

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Næstved Kommune er røgfri arbejdsplads

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed