Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    23. august 2022


Job beskrivelse

Klaverlærer til Ishøj Kulturskole

Ishøj Kulturskole søger initiativrig og udadvendt lærer til undervisning i klaver med start 1. september 2022.

Der vil både være soloundervisning og hold med 2 og 3 elever.

Ansættelsesomfanget er på ca. 15/37. Skemaet er placeret mandag og tirsdag. Derudover er der møder, elevkoncerter og diverse andre arrangementer i løbet af undervisningsåret, som indgår i ansættelsesgraden.

Om dig

Du møder dine kollegaer og eleverne med entusiasme og empati og forstår at tilrettelægge din undervisning ud fra den enkelte elevs niveau og ønsker. Du er udadvendt, nysgerrig og åben over for nye måder at undervise på og har lyst til at indgå i tværfaglige samarbejder og udviklingsprojekter.

Derudover er du uddannet fra konservatoriet og har erfaring med:

  • undervisning af børn, unge og voksne fra begynder til videregående niveau
  • gruppe- og soloundervisning
  • sammenspil
  • genremæssig bredde
  • akkompagnement til fællessang

Om os

Ishøj Kulturskole er en dynamisk kulturskole i stor udvikling. Vi tilbyder undervisning til alle aldersgrupper. Vi har stort fokus på det tværfaglige samarbejde både internt i Kulturskolen, men også på tværs i kommunen og med andre kommuner. Vi prioriterer samarbejdet mellem lærerne højt og forventer, at alle deltager aktivt i det faglige kollegiale samarbejde og arbejder for kommunens overordnede mission: Vi er til for borgeren og det kommunale fællesskab.

Løn efter overenskomst mellem KL/FMM.

Yderligere oplysninger

kan fås kulturskoleleder Anna Daub Svanholt, 20789965

Ansøgningen bilagt CV, eksamensbeviser, udtalelser m.v. sendes via linket

senest den 23.8.2022. Ansættelsessamtaler afholdes den 29. august.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed