Kammerater! Så er den gal igen! Femkanten mangler en pædagog!

Joboversigt

  • Udsendt dato
    19. november 2022
  • Udløbsdato
    13. januar 2023


Job beskrivelse

Vi ligger midt i Ishøjs største boligsociale område, så hvis du er fascineret af renoveret 70’er beton, så kan vi tilbyde det i rigelige mængder. TIL GENGÆLD: har vi 10 minutters gang til sø, strand og andre grønne områder, som vi besøger ofte – ligesom vi har et tæt samarbejde med Ishøj Naturcenter, som gerne låner/deles deres faciliter og kompetencer med os. Og vi har en dejlig stor nyrenoveret legeplads – med bålhytte.

Vi har pt 34 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn på i alt 6 stuer, og har mindst lige så mange m2 pr barn, som loven foreskriver. Det er børn med alle slags kulturelle og etniske baggrunde, så kan du mindst et sprog udover dansk (som du er flydende i, både i skrift og tale – vi laver en del skriftligt arbejde), gerne engelsk, er det et klart plus.

Hos os er vi dedikerede til at skabe bedst mulige vilkår for de børn, vi har fået lov at passe på. Kodeordene er tryghed, nærvær, omsorg og grundigt forældresamarbejde.

Vi mangler 1 uddannet pædagog til en børnegruppe med 3-4 årige. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor der kan være travlt, men hvor der altid er tid til tryghed, kram og trøst. Du er i stand til at sætte mål før det enkelte barn og gruppen, og du arbejder godt sammen med, rådgiver og vejleder dine stuekolleger.

I Ishøj arbejder vi ud fra lokalt definerede kvalitetsparametre, som du kan finde her: Kvalitetsparametrene

Vores leder (det er også ham, der har skrevet mest af annoncen) er måske en anelse ustruktureret og roder lidt på sit skrivebord, men han har stor tillid til sit personale. Vi har også en pædagogfaglig leder, som udover at være dygtig til at iværksætte og vedligeholde pædagogikken i huset, også giver kvalificeret sparring.

Vi tilbyder, udover ovenstående: 37 timer hvis du vil, en fyrstelig løn efter OK, lokalaftale og forhandling, gå/cykelafstand til stationen (vi kan også klare en parkeringslicens, så du ikke får bøder). En ihærdig personalegruppe, som er her fordi de vil.

Da vi også modtager pædagogstuderende, er det en fordel, hvis du er vejleder – ellers kan du blive det.

Ansøgning sendes, med uddannelsesbevis, via HR-systemet. Der bliver løbende holdt samtaler, så vent ikke for længe med at skrive.

Har du spørgsmål, eller brug for en rundvisning, så ring til Oscar på 2239 6351, eller Julie på 2859 9181. Er der ingen af dem, der svarer, så skriv på [email protected].

Tiltrædelse hurtigst muligt, ellers 1/1. Og selvom du er dygtig, så skal vi også mærke at kemien er der. Vi ses.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed