Kære pædagoger, kom og vær’ med på Kastelsgården!

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    26. august 2022


Job beskrivelse

Vi har ambitioner om at blive Østerbros bedste daginstitution, derfor har vi brug for dig.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men hvis du ønsker det, kan vi tale os frem til enighed om et timetal mellem 34-37 timer. Tiltrædelse den 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Kastelsgården er en aldersintegreret daginstitution med et højt fagligt niveau og stort arbejdsfællesskab. Vi er en daginstitution, der emmer af børn og personaler, der elsker at være på Kastelsgården.

Vi har en forventning om, at du har kendskab til Ny Styrket Læreplan og Københavns Kommunes pejlemærker.

Vi kan tilbyde

  • gode kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling
  • mange uddannede pædagoger i personalegruppen
  • flotte fysiske rammer med vægt på det pædagogiske læringsmiljø
  • flere dejlige legepladser med gode udfoldelsesmuligheder
  • et godt og humørfyldt arbejdsmiljø
  • en personalegruppe med lige mange mænd og kvinder
  • en faglig dygtig personalegruppe
  • mulighed for stor indflydelse i både klyngen og på enheden
  • høj trivsel
  • en rigtig god økonomi
  • fokus på det systematiske arbejde med Ny Styrket Læreplan
  • fokus på udvikling af biodiversitet

Vi vægter

  • en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • faglige refleksioner og relationskompetencer
  • at se os selv som ressourcedetektiver frem for fejlfindere
  • motorisk og sproglig udvikling
  • et udviklende og trygt børnemiljø
  • forældrepartnerskabet
  • at imødekomme ønsker om videreuddannelse
  • et miljø, hvor alt starter og slutter med et barn

Vi ønsker os en kollega, der

  • kan arbejde ud fra tanken om, at vi er et helt hus, hvor fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen
  • kan arbejde struktureret og metodisk
  • evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • ser det enkelte barn og målretter pædagogik og indsats derefter
  • bliver en aktiv medspiller i arbejdsfællesskabet
  • har gode skriftlige formuleringsevner og kan arbejde med refleksion og dokumentation
  • kommer på arbejde med godt humør og bidrager til vores gode arbejdsfælleskab

Kastelsgården
Kastelsgården ligger i et smørhul på Østerbro tæt på Østerport Station. Vi er et stort hus fyldt med hyggelige kringelkroge og flere planer indeholdende 6 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.

Vi har gode pædagogiske faciliteter og muligheder, både inde og udenfor, hvor vi udover to legepladser også har en hyggelig baghave. Den lækre, økologiske mad til børnene bliver lavet i et stort, flot og dejligt produktionskøkken.

Fællesskabet i Indre By/Østerbro Klynge D
Kastelsgården er en del af fællesskabet i Indre By/Østerbro Klynge D beliggende i Indre By med afdelinger af fritidscentret på Christianshavn. Klyngen består af 4 daginstitutioner (0-5 år) og 1 fritidscenter (10-18 år).

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved en eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen eller se vores dejlige institution, kan du kontakte os på 2485 1180.

Søg via linket senest fredag den 26. august 2022
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed