Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    17. august 2022


Job beskrivelse

Er børn og unges personlige udvikling vigtig for dig? Trives du på en levende og nysgerrig skole og SFO, hvor du er er med til at skabe de stærke fællesskaber? Hvor glæde og energi naturligt lever i dig? Så er Jyderup Skole og SFO det helt rigtige for dig – og du den helt rigtige for os!

Velkommen til Jyderup Skole og SFO
Spændende pædagog-stillinger er lige nu en mulighed for tre nye kollegaer. Vi søger en SFO-pædagog med timer i skolen samt to støttepædagoger til skolen, der skal være en god støtte for tre af vores elever i henholdsvis 3. og 5. klasse.

Fælles for begge stillinger er, at du er pædagog med noget på hjerte og med noget i rygsækken. Elevernes læring og trivsel skal blomstre i fællesskabet – til det vil vi absolut gerne have yderligere inspiration fra dig!

Særligt for stillingen SFO-pædagog med timer i skolen
Du tilbringer størstedelen af din uge i vores SFO Bivognen og har ca. 10 timer i skolen. Du har lyst til at blive en forankret del af vores SFO, og medbringer en gejst og energi fra dagen starter og til den slutter – måske med ”en lukker” i SFO’en.

Du kommer med et lyst sind, et nærvær og en omsorg, og er en god igangsætter. Du ser muligheder i både krea, udeliv og i sport og bevægelse, og dit gode humør følger dig rundt på både legeplads og i huset – blandt børn, forældre og kollegaer.

Du får et godt hold af dygtige kollegaer omkring dig – otte SFO-medarbejdere samt vores pædagog-studerende. Du har kollegaer i både skole og SFO, men dit primære team vil være medarbejdere fra SFO’en. 

Særligt for stillingen pædagog med støttefunktion
Til vores skole søger vi to støttepædagoger, der har lyst at være støtte på tre af vores elever i henholdsvis 3. og 5. klasse. Du skal støtte, vejlede og yde omsorg, og sørge for at skoledagen bliver så tryg og god som mulig.

Du møder dine elever i øjenhøjde og arbejder med konstruktiv opmærksomhed, som øger selvværd og giver mere mod på nye udfordringer.

Du tager aktiv del i forældrekontakten, og kender vigtigheden i det gode skole/hjem samarbejde. Du har styr på din dokumentation og det skriftlige arbejde – bl.a. skriver du statusudtalelser på dine to elever.
Sammen med lærer – og pædagogteamet på 3. og 5. årgang arbejder I med den gode skoledag for alle elever, og bruger hinanden til sparring og godt og sjovt kollegasamvær.

Det får du også med Jyderup Skole og SFO 

  • En dejlig og levende skole og SFO, med god adgang til tog og bus til ture ude i verden
  • 450 nysgerrige elever fra 0. – 9. klasse og ca. 50 søde og rare kollegaer
  • Et frihedsforsøg, som giver nye veje at gå – læs mere her: https://børnenesskole.dk
  • En livlig SFO med 160 tilmeldte børn og et væld af forskellige aktiviteter
  • Skoleskov, flotte udeområder, historiske bygninger og højt til himlen

Kom til kaffe og rundvisning 

Kom og bliv vist rundt på den skole og SFO du kan blive en del af, og få samtidig svar på dine spørgsmål. Kontakt pædagogisk leder, Charlotte Jensen på tlf. 72 36 75 93 og aftal nærmere vedr. SFO-pædagog-stillingen og pædagogisk leder, Maj Dresler Jansen på tlf. 72 36 83 56 vedr. støttepædagog-stillingen.  

Du kan lære os bedre at kende, ved at besøge skolens facebookside eller hjemmeside. Her finder du mange fine fortællinger, der viser et glimt af vores hverdag i både skole og SFO.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansøgningsfrist 
17. august 2022.

Samtaler 
22. august 2022.

Opstart 
1. oktober og gerne før.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der indhentes børneattest ved ansættelse. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed