Juridisk Institut søger instruktorer til faget Forvaltningsret

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    19. december 2022


Job beskrivelse

Et antal instruktorer søges til varetagelse af øvelsestimerne i Forvaltningsret i foråret 2023.
 
Øvelsestimerne afvikles i forårssemestret med 2 timer om ugen fra februar til maj (i alt 30 timer). 
Forberedelsesfaktoren er 2,5. Der vil blive afholdt et længere opstartsmøde for nuværende og nye instruktorer i Forvaltningsret inden semesterstart. 
 
Nyansatte instruktorer vil modtage eksemplarer af det nyeste pensum, materialesamling mv.
 
Instruktorundervisningen omfatter bl.a. opsamling på spørgsmål i relation til forelæsningstimerne. Stillingen omfatter tillige retning af øvelsesopgaver, for hvilket der sker særskilt honorering.   
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til lektor Jøren Ullits [email protected]
 
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 1 i 2023. 
 
Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
 
Ansættelsesperioden for en instruktor vil på Juridisk Institut som udgangspunkt være 1 år, men med mulighed for forlængelse.
 
Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.
 
Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
 
Instruktorstillinger kan kun besættes af studerende ved SDU (der skal vedlægges en eksamensudskrift).
 
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Derudover også et eksamensbevis.
 
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket Ansøg online. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed