Juraunderviser til Erhvervsakademiuddannelsen i Sundhedsadministration i Viborg

22. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    22. november 2022
  • Udløbsdato
    8. december 2022


Job beskrivelse

VIAs nye uddannelse i sundhedsadministration er kommet rigtig godt fra start og vi søger derfor en adjunkt/lektor i jura fra 1. februar 2023. Der er tale om en fast stilling.

Dine opgaver

  • Udvikling og gennemførsel af studieaktiviteter på grunduddannelsen, herunder udvikling og gennemførsel af tværfaglige og tværprofessionelle læringsaktiviteter
  • Undervisning og aktiviteter på efter- og videreuddannelsesniveau
  • Deltagelse i forskning og udviklingsarbejde

Dine kompetencer
du har

  • en juridisk uddannelse på kandidat-, master- eller Ph.d.-niveau
  • dokumenteret kendskab til og gerne erfaring med offentlig-/sundhedsadministration
  • lyst til at formidle og erfaring med undervisning
  • lyst til at bidrage med din faglighed i forskning og udviklingsarbejde
  • lyst til at bidrage med din faglighed i det samlede underviserteam

Uddannelsen er stadig ny med første studiestart på Campus Viborg i september 2022. Der er et nyetableret, udviklingsorienteret team omkring uddannelsen bestående af erfarne undervisere med sundheds-, samfunds- og administrationsfaglige kompetencer. Som underviser skal du kunne bidrage med viden inden for juridiske kerneområde. Udover undervisning på Erhvervsakademiuddannelsen i Sundhedsadministration vil der også være undervisningsopgaver på efter- og videreuddannelsesniveau

Vi tilbyder et fagligt innovativt miljø som

  • samler på dygtige teoretikere og skarpe praktikere
  • indeholder udfordrende og meget varierede arbejdsopgaver
  • rummer et selvstændigt og udviklende job i et team af engagerede og hjælpsomme kolleger
  • har fokus på formidling som håndværk og på didaktisk udvikling
  • er en del af det tværprofessionelle miljø i VIA

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Hovedarbejdssted er Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. december.
 

Er du interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Helle Johansen 8755 3469 eller juraunderviser Maria Topholm Skarum 8755 2983. Ansøgningsfrist: torsdag d. 8. december 2022. Samtaler forventes afholdt fredag d. 16. december
 

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed