Jobkonsulent til Danmarks erhvervskommune

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    9. december 2022


Job beskrivelse

Jobkonsulent til Danmarks erhvervskommune

Vi søger en jobkonsulent, der vil med på vinderholdet og i samarbejde lykkes med kerneopgaven. Kerneopgaven er at skabe forandring i borgernes liv i retning mod arbejdsmarkedet og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. 

Vores mål er, at borgerne i videst muligt omfang finder fodfæste på arbejdsmarkedet og kommer i job og småjob. Som jobkonsulent spiller du en afgørende rolle i den direkte beskæftigelsesrettede indsats og din tro på, at du lykkes i samspil med borgere, virksomheder og kolleger skinner igennem. Det er altafgørende at du er respektfuld, evner at motivere og fokuserer på borgernes ressourcer. 

Du bliver en del af et nyt team, som skal samarbejde med flere af Jobcentrets afdelinger om at skabe plads på arbejdsmarkedet for borgere, der har brug for ekstra støtte på vejen. Du skal sammen med borgerne og deres sagsbehandlere finde de gode veje, og i teamet skal du arbejde sammen med to engagerede kolleger, der vil værdsætte din lyst til udvikling, sparring og teamsamarbejde.

 Opgaver:

·         Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på udplacering af borgere i job/småjob og virksomhedspraktik
·         Jobmatch og udvikling af borgernes arbejdsevne
·         Skriftlig udarbejdelse af opfølgninger og arbejdsevnebeskrivelser
·         Administrative opgaver
·         Udvikling og afprøvning af nye metoder og indsatser i samspil med rådgivere og jobkonsulentkolleger

 Vi forventer:

·         Du har erfaring med funktionen eller målgruppen
·         Du er god til at skabe relationer, er professionel og sætter en ære i at finde løsninger i ethvert samarbejde
·         Du er resultatorienteret og kommunikerer tydeligt i skrift og tale med alle samarbejdspartnere
·         Du har kendskab til det lokale arbejdsmarked og gerne et godt virksomhedsnetværk
·         Du arbejder struktureret, har gode IT-kompetencer og flair for skriftligt og administrativt arbejde
·         Du arbejder selvstændigt og samtidig er du en engageret holdspiller
·         Kørekort og egen bil til rådighed

 Vi tilbyder:

·         En spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på handling og resultater
·         Et godt fællesskab med en positiv og fri omgangstone
·         Et udviklings– og læringsorienteret miljø med fokus på faglig sparring og opkvalificering
·         Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og hverdag
·         Et mindset som mental frikommune hvor nye og kreative ideer er velkomne

Løn- og ansættelsesforhold:

Der er tale om en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.

Ansøgningsfrist:

Ansøgninger til den ledige stilling skal være os i hænde senest d. 9. december 2022 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. december 2022 og evt. 2. runde den. 19. december 2022

Stillingen ønskes besat 1. februar 2023.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Svend Østergaard på tlf. 5139 8568 eller afdelingsleder Christina Würts på tlf. 9960 3951

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed