IT-supporter til Atea i Ballerup

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

 Jobbet

På vegne af Atea, søger vi servicemindede IT-supporter med flair for IT. Som IT-supporter kommer du til at yde IT-support til en større dansk kunde, som Atea servicerer fast.

Dine arbejdsopgaver som IT-supporter i servicedesk vil blandt andet være:

  • Yde support på soft- og hardware – telefonisk og pr. mail.
  • Sagsregistrering af kundehenvendelser.
  • Ad hoc-opgaver.
     

Det er helt afgørende, at du trives i et job, hvor du skal tale i telefon hver dag, og at du motiveres af at hjælpe kunder med deres tekniske problemer. Din arbejdsdag vil typisk bestå af telefonopkald om formiddagen og administrativ sags- og efterbehandling om eftermiddagen med gennemgang af sager, mailbesvarelser mv. Du vil få en grundig oplæring, så du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

Ansættelsen er en fuldtidsansættelse på tre måneder med reel mulighed for fastansættelse efterfølgende for den rette medarbejder.

Der er opstart i jobbet hurtigst muligt.

Din profil

I denne supportfunktion vil man tage kald fra en såkaldt bred linje. Det vil sige, at dine indgående kald vil være forskellige. Det er derfor vigtigt, at du er god til at stille konkrete spørgsmål, hvor du hurtigt kommer ind til sagens kerne. Da opkaldene konstant varierer, forventes det ligeledes, at du er hurtig til at omstille dig og finde information på givne problemstillinger. Vi forventer derudover, at du har et udpræget servicegen, som skinner tydeligt igennem i din kundedialog. Derudover har du en can-do attitude og et gå-på-mod, der ikke er til at tage fejl af.

Vi ønsker, at du:

  • Har et godt kendskab til kundebetjening via. telefon og kan kommunikere med mange forskellige brugere på et letforståeligt dansk.
  • Har relevante supporttekniske kompetencer for eksempel via en uddannelsesmæssig baggrund eller fra erhvervserfaring – eventuel erfaring fra kundeservicestilling, hvor du har ydet teknisk support.
  • Har et grundlæggende servicegen og et godt humør.
  • Generelt god systemforståelse.

Som person ser vi gerne, at du:

  • Er proaktiv.
  • Er engageret og energisk i din tilgang til arbejdet.

Du vil blive en del af en afdeling, hvor man sidder med egne opgaver, men når i mål i samlet flok. Derfor har vi en forventning om, at du tiltales af et arbejdsmiljø, hvor succes er noget, man opnår sammen.

Arbejdstid og løn

Ansættelsen er tre måneder og med henblik på en fastansættelse efterfølgende.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag – torsdag kl. 7.30 – 15.30 og fredag kl. 7.30 – 15.00.

Der tilbydes en timeløn på 173,34 kr./t (162 kr./t samt et overenskomstbaseret tillæg på 7%).

Arbejdspladsen ligger på Lautrupvang 6, 2750 Ballerup.

Interesseret?

Hvis du er interesseret i jobbet – så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag. Du vil i første omgang blive kontaktet af Moment og en eventuel samtale vil finde sted hos Atea. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed