Introduktionsstilling i Gynækologi/Obstetrik på Kirurgisk Område, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland (22-416)

22. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    22. november 2022
  • Udløbsdato
    17. januar 2023


Job beskrivelse

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbyder en introduktionsstilling i gynækologi-obstetrik ved kirurgisk afdeling pr.1. marts 2023. Introduktionsstillingen består af 12 måneders ansættelse på gynækologisk afdeling DIH i Nuuk.

Kirurgisk afdeling på Dronnings Ingrids Hospital har tre specialer: Ortopædkirurgi, parenkym kirurgi og gynækologi/obstetrik med hver tre normerede overlægestillinger. Én overlægestilling i hvert speciale er klassificeret som specialansvarlig overlæge.

Afdelingen har 54 sengepladser.

I det daglige arbejde, vil man være tilknyttet den gynækologisk obstetriske afdeling. Vagterne er fælles for de 3 specialer, hvor der modtages et bredt udsnit af patienter indenfor alle fagområder.

Der er 7 reservelæger fælles for de kirurgiske specialer samt 1-2 basislæger. Alle yngre læger indgår i forvagt (med vagt fra anvist bolig) og overlægerne i bagvagt for hvert sit speciale.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk            

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

se stillingsopslaget her og søg online:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=22-416

Startdato: 1/3 2023

Ansøgningsfrist: 27/1 2023 (se bort fra ansøgningsfrist andetstedsn i denne annonce)

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved overlæge Aviaja Siegstad tlf. +299 557754, [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed