Instruktor i Tværmedial Produktion og Strategier (BA-uddannelsen i Medievidenskab) ved Institut for Kulturvidenskaber

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    5. december 2022


Job beskrivelse

Ved Institut for Kulturvidenskaber er en stilling som instruktor ledig til besættelse fra primo februar 2023 og indtil udgangen af forårssemesteret. 

Instruktoren skal varetage øvelsestimer i forbindelse med undervisningen i Tværmediel Produktion og Strategier på 4. semester på BA-uddannelsen i Medievidenskab.

Der er to parallelle hold, som hver især skal have en ugentlig to-timers øvelse i 13 uger hen over semesteret. Fagets underviser tilrettelægger øvelserne, men som instruktor skal du finjustere og forberede selve afviklingen af øvelsen. De fleste øvelser anvender Adobe-programmerne, og instruktoren bør have et vist kendskab til disse. De studerende vil lave øvelserne i Medielab, men der kan også integreres mindre aktiviteter og kommunikation online – fx aflevering og feedback på øvelser. Instruktoren vil i høj grad kunne tilrettelægge dette efter eget skøn og behov.

Yderligere oplysninger kan fås hos Sara Mosberg Iversen: [email protected]

Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun besættes af studerende ved SDU (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket Ansøg online. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed