IDRÆTSINSTITUTION SØGER AMBITIØS PÆDAGOG

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    31. august 2022


Job beskrivelse

Om jobbet:

Vi søger 1 pædagoger på 33-37 timer til en fast stilling pr. 1. september eller snarest mulig derefter. 
DII Bakketoppen er en ny institution beliggende i hjertet af Trige. Bakketoppen består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper – og er en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud.

Stillingen er knyttet til en af vores vuggestuegrupper.

Din profil:

Vi søger en pædagog, som:

Kommer rundt i hele huset for at opleve en flok engagerede børn og kollegaer, som elsker, at du:

·         Stopper op og snakker, så du kan fornemme, hvad der sker i huset

·         Finder på og bakker op om de vilde ideer – og de bliver inspireret af, hvordan du bruger dig selv kropsligt

          i dagligdagen

·         Bidrager positivt til den gode stemning, fordi du ved hvor vigtigt det er, at anerkende de mennesker du

          møder på din vej
 

Du er uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:

·         Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte

·         Du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, fx. hvis én reagerer fysisk og

          voldsomt

·         Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg

·         Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Derfor skal du vælge os:

Bakketoppen er en del af et dagtilbud, der i den nærmeste fremtid skal gennem et certificeringsforløb sammen med VIA – så alle afdelinger bliver idrætscertificeret. Bakketoppen er derfor bygget og indrettet med henblik på bevægelse – og vores arbejdsgrundlag bliver bygget op ud fra teorien om motoriktræet. Det betyder, at vi arbejder meget med grundmotorik og de primære sanser. Motorik er vores fundament, og ovenpå det står vores pædagogiske grundlag.

Arbejdet med læringsmiljøer og læreplanen har højeste prioritet. Det bliver understøttet af vores indretning, de aktiviteter vi tilbyder børnene – samt en organisering og struktur, der tilgodeser planlagt forberedelse, refleksionsmøder og stuemøder i den daglige mødeplan.

Vi har indrettet huset med klatreudfordringer i gangarealet. Vi har en gymnastiksal med klatrevæg, rutsjebane, ribber, trampolinmadrasser og mange andre motorikredskaber. Vores legeplads er indrettet til at skærpe alle sanser og omkranset af naturligt krat og buskads. Motorik er også lig med udeliv og leg, og vi prioriterer at være ude i den friske luft, på legepladsen eller på tur.

Du får mulighed for at være medskaber af en kultur, der er kendetegnet ved høj faglighed, stor medbestemmelse og højt til loftet.

Glade børn, der trives, kræver glade voksne. Derfor prioriteres personalets trivsel højt, og arbejdsmiljøet har en høj prioritet. Personalet skal tage ansvar for egen sundhed og trivsel, men også for børnenes.

Vi har et højt ambitionsniveau og en vision om at skabe et højkvalitetsdagtilbud, der giver børnene mulighed for at blive så dygtige, som de overhovedet kan – og blive rustet til resten af livet. 
Som ansat hos os siger du ja til vores visioner og værdier, til udvikling og til at ville lave et optimalt trivselshus for børn og medarbejdere. Med udvikling mener vi, at du både skal turde at hæve og sænke barren, alt efter hvad dagen kalder på – og du skal have lyst til at lære fra dig og lære af dine kollegaer. Det er vigtigt, at vi giver hinanden feedback og er nysgerrige på, hvad der skaber de bedste læringsmiljøer for børnene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, med mindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 33-37 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Kim Larsen på telefon 41 85 85 51.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  31.august 2022

Vi glæder os til at høre, hvad du kan tilbyde os, og vi vil indkalde til samtaler løbende – senest i uge 35 

Om os
Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud består af 6 afdelinger og dagplejen. Vi har en god sammenhængskraft og et tæt samarbejde mellem afdelingerne. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed