Forretningskonsulent til udvikling og implementering af strategiske tiltag

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    11. december 2022


Job beskrivelse

Besidder du skarpe analytiske evner, en god organisationsforståelse, og evner du at omdanne data og analytiske input til at sætte strategisk retning? Så leder vi efter dig som forretningskonsulent, hvor du får muligheden for at facilitere, udvikle og forankre ambitiøse strategier i Danmarks største styrelse.

Dine nye arbejdsopgaver og kollegaer
Vi søger en forretningskonsulent med en stærk organisationsforståelse, som kan være brobygger og arbejde med udvikling og implementering af strategier i afdelinger på tværs af Skattestyrelsens faglige områder.

Du vil blandt andet få ansvaret for at:

  • udvikle og forankre kort- og langsigtede strategier i samarbejde med medarbejdere fra hele organisationen
  • drive strategiudviklingsprocesser og afholde workshops på tværs af ledelsesniveauer, hvor der sikres input fra stærke faglige kompetencer
  • sikre kobling mellem strategi og forskellige styringsværktøjer i en kompleks organisation.

Du vil blive en del af kontoret Undersøgelser og Vidensformidling, der består af 22 medarbejdere fordelt på fire teams, og er placeret i fagområdet Økonomi. Kontoret spænder bredt i alder, erfaring og uddannelsesbaggrund, som bidrager positivt til sparring og et stærkt samarbejde både internt i de enkelte teams og på tværs. Der er højt til loftet og et stort fokus på både fagligt og socialt samvær.

Du vil indgå i Segmentstrategiteamet, som blandt andet har ansvaret for at udvikle og implementere strategier for håndtering af forskellige segmenter af skatteydere baseret på analytiske input fra hele organisationen. Disse strategier ligger blandt andet til grundlag for prioritering af Skattestyrelsens ressourcer og input til nye, politiske tiltag på skatteområdet. Teamet består af 6 medarbejdere med forskellige baggrunde og har et stærkt sammenspil i det daglige arbejde, hvor der både er plads til stor selvstændighed og fokus på at understøtte hinanden i forhold til det daglige arbejde og udvikling af teamets opgaveansvar.

Det er enormt givende at udvikle og implementere segmentstrategier for at sikre finansiering af alt det, som vi er fælles om i Danmark, hvilket er en stor motivationsfaktor hver dag i mit arbejde. Derudover motiverer det mig også, at der er stor selvstændighed i vores opgaveløsning samtidig med, at vi er gode til at sparre med hinanden i teamet om både udvikling af strategier og konceptet fortæller Emilie Bruun Poulsen, kollega i teamet.

Din profil – strateg med sans for analyse og kommunikation
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund – fx inden for Organisation og Strategi, Statskundskab, Politik og administration eller lignende. Igennem din uddannelse og erhvervserfaring har du tilegnet dig kompetencer inden for projektledelse med fokus på udvikling og implementering af strategiske tiltag.

Vi søger både kandidater, der er nyuddannede samt kandidater med flere års erfaring. Det vigtigste er, at du er motiveret for at udvikle dine kompetencer inden for strategiudvikling og -implementering, hvortil vi bidrager med oplæring og løbende kompetenceudvikling i rollen.

For at få succes i rollen, er det en fordel, at du:

  • arbejder struktureret og formår at koordinere komplekse opgaver indenfor strategiudvikling og -implementering
  • har en god forståelse for data og analyse og formår at omsætte analyseresultater til meningsfulde strategiske fokusområder
  • værdsætter samarbejde og formår at begå dig i en kompleks organisation med mange forskellige interessenter
  • er karismatisk og er i stand til at skabe engagement i det strategiske arbejde på tværs af organisatoriske niveauer
  • er nysgerrig og har motivation for at opsøge ny viden, som kan bidrage til at udvikle nye løsninger på udvalgte områder
  • har erfaringer med afholdelse af workshops og det at sikre input fra flere forskellige interessenter i det strategiske arbejde.

Du vil i stillingen indgå i længerevarende strategiske projekter og vil samtidig deltage i kortere udviklingsopgaver internt i kontoret, hvorfor det vil være en fordel, at du har erfaring med projektledelse og er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver samtidig.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 11. december 2022. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 1-2 og 2. samtaler i uge 3.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonathan Ørtoft Kristensen på 72378352 eller forretningskonsulent Malte Thomsen på 72373711.

Der kan indgå en logisk test, en personanalyse og en caseopgave i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2023 eller snarest muligt.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed