FOA søger uddannelsespolitisk konsulent

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

 FOA sætter uddannelse højt på dagsordenen. 

Vi søger en ny kollega, der kan være med til at skabe endnu bedre uddannelsesmuligheder på FOAs områder – til gavn for FOAs medlemmer og for at styrke kvaliteten, rekrutteringen og fastholdelsen på de store velfærdsområder.

FOAs medlemmer arbejder på de store velfærdsområder inden for blandt andet ældreplejen, sundhedsområdet, dagtilbudsområdet og det specialiserede socialområde. 

Uddannelserne på FOAs områder er helt afgørende for kvaliteten i velfærden. 

Det er vigtigt, at disse uddannelser hele tiden styrkes, følger med tiden, og at en så stor andel af de ansatte på de store velfærdsområder har en relevant uddannelse.  

FOA søger en konsulent til at styrke arbejdet med udviklingen af de eksisterende erhvervsuddannelser, efteruddannelse og specialisering. 

Stillingen har både et stærkt uddannelsespolitisk fokus med den centrale interesse varetagelse som omdrejningspunkt samt et stort fokus på samarbejdet med vores lokale afdelinger og de lokale uddannelsesudvalg.   

Stillingen er placeret i FOAs forbundshus i enheden FOA Fag og Politik. 

Du vil indgå i vores uddannelsespolitiske team med fem andre dygtige og engagerede kolleger.

 

Arbejdsopgaver

Som uddannelsespolitisk konsulent i FOA vil du få en spændende, udfordrende og varieret arbejdsdag med en bred vifte af opgaver i en politisk styret organisation, hvor uddannelse til medlemmerne er et meget vigtigt område.

 

Som en del af dit arbejde vil du få følgende arbejdsområder:

 

  • Udvikling, forhandling og vedligeholdelse af uddannelserne på FOAs områder i samarbejde med FOAs politisk valgte. FOAs faggrupper, lokale afdelinger og arbejdsgiverne og for eksempel indgå i arbejdet med uddannelsesudvalg på området
  • Udvikling af efter- og videreuddannelse og specialisering på FOAs områder
  • Dialog og samarbejde med FOAs lokale afdelinger og tillidsvalgte om uddannelse og kompetenceudvikling
  • Interesse varetagelse over for centrale beslutningstagere i Folketing, ministerier mv. samt andre interesseorganisationer og samarbejdspartnere
  • Du vil for eksempel skulle tilrettelægge og facilitere politiske høringer, kampagnearbejde, konferencer og temadage samt sparre med interne repræsentanter i arbejdsgrupper mv.

                            

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Brænder for uddannelsespolitik og udviklingen af velfærden på FOAs områder og for forholdene for FOAs medlemmer
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og gerne vil arbejde med interesse varetagelse
  • Vil bidrage til at finde løsninger på de store rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne
  • Kan analysere udviklingen på FOAs arbejdsmarked og kan omsætte jobudvikling og faglige krav til erhvervsrettet uddannelse og udvikling, der passer til FOAs medlemmer
  • Er god til at formidle svært fagligt stof i et let tilgængeligt sprog. Og kan navigere i processer mellem lokale og centrale aktører og mellem parter med forskellige interesser
  • Er god til at samarbejde med kolleger og politisk valgte og eksterne samarbejdsparter 

 

Løn og arbejdsforhold

Vi sætter en god work-life balance højt. 

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst.

 

Tiltrædelse

1. oktober 2022

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere så kan du kontakte chef Kasper Manniche 51 24 40 83 eller chefkonsulent Charlotte Netterstrøm 24 43 33 62

 

Frist

Send din ansøgning gennem FOAs rekrutteringssystem senest den 21. august 2022.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b2181ecb)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed