Fagligt stærk medarbejder med god procesforståelse og fokus på samarbejde til manuel bilagsbehandling

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    28. september 2022


Job beskrivelse

Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS), så har du stor procesforståelse, og sætter du en ære i at løse opgaverne korrekt og rettidigt, krydret med gode sproglige kundskaber, er det måske dig, vi søger?

Til vores team i Indkøbssektionen, søger vi en engageret og robust kollega som opretter og bogfører manuelle fakturaer, primært fra udenlandske leverandører.

Om os

FRS er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne. Vi organiseret i fire afdelinger med i alt ca. 240 medarbejdere, hvoraf ca. 36 sidder i Indkøbssektionen. Sammensætningen af medarbejderne er bred, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.

I FRS er vores mål at give den bedste kundeoplevelse, og vi har en høj faglig stolthed inden for hele regnskabsområdet. Som organisation har vi en samarbejdskultur og en bred vifte af kompetencer, som vi hele tiden ønsker at optimere.

Om stillingen

Indkøbssektionen varetager alle bogholderimæssige opgaver, der relaterer sig til et
indkøb i Forsvaret. Sektionen er opdelt i 2 teams med i alt 5 forskellige
arbejdsfunktioner inden for kreditorprocessen.

Denne stilling indeholder en række spændende arbejdsopgaver, hvor de primære opgaver er relateret til oprettelse og bogføring af manuelle fakturaer. Fakturaer er, primært fra udenlandske leverandører, og gode sproglige kundskaber er derfor et must.

Samtidig vil der være rig mulighed for at bidrage med egen viden og erfaring og dermed påvirke det daglige arbejde i sektionen.

Sammen med 4 kollegaer bidrager du blandt andet til løsningen af følgende opgaver:

• Oprettelse og bogføring af manuelle bilag
• Kontakt med interne og eksterne kunder
• Journalisering af persondata
• Procesforbedringer i eget team og sektion såvel som tværgående i afdelingen

Om dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktiske erfaringer inden for en regnskabs- eller bogholderifunktion. Har du en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse, fx finansøkonom eller administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag inden for økonomi vil dette være at foretrække.

Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer:

• Du behersker Microsoft Office pakken og gerne Excel på højt niveau
• Har du kendskab til SAP/R3 og WorkZone er det en fordel
• Du skriver og taler dansk og engelsk – og har generelt en god sprogforståelse
• Du har en stor procesforståelse med sans for kvalitet i opgaveløsningen
• Du er dedikeret, løsningsorienteret og serviceminded af natur

På det personlige plan søger vi en person, som er dygtig til at indgå i teams. Din tilgang til opgaverne er struktureret, og du har øje for detaljerne i dit arbejde. Samtidig kan du se helheden, og du har evnen til at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du har en positiv tilgang til andre og til opgaverne, som vi selvfølgelig sørger for en grundig oplæring i.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Du bliver ansat og lønindplaceret alt efter dine kvalifikationer og kompetencer. Der er desuden mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Tina Lind Jensen på tlf. 728 10804.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Diana Chabert-Jørgensen på tlf. 7281 9896.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 28. september 2022.
Vi afholder samtaler løbende og ansættelse er snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 220 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert at være kunde hos os, og samtidig evner at dække kundens behov.
Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed