Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    6. december 2022


Job beskrivelse

Er du god til at bevare overblikket, og kan du spille bolden videre på det rigtige tidspunkt?
Har du gode relationskompetencer, overblik og sans for skarp formidling i krydsfeltet
mellem erhvervsliv, skoler og uddannelsesinstitutioner?
Så er du måske vores nye erhvervsplaymaker.

Du brænder for unge og deres uddannelse. Du kan bringe erhvervsliv og uddannelse
tættere sammen. Vi ønsker at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Målet er at styrke dialogen og udvikle samarbejdet mellem
erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og folkeskolerne i Esbjerg, og på den måde
kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det handler kort sagt om, at
virksomhederne kommer ind i klasselokalet, og at eleverne kommer ud i
virksomhederne. Du vil indgå i et team med to andre erhvervsplaymakere, som har hvert deres fokusområde. Dit fokusområde vil primært være praktik og virksomhedsbesøg.

Vi forventer at:

  • Du har et stort kendskab til det lokale erhvervsliv
  • Du er synlig og dynamisk i dine samarbejdsrelationer
  • Du brænder for unges uddannelse
  • Du er ambitiøs, initiativrig og kan følge opgaverne til dørs
  • Du har viden om praktik og kendskab til folkeskolen
  • Du er kreativ og nytænkende
  • Du færdes hjemmevant hos den lille tømrer og hos den store industrivirksomhed
  • Du har gode it-kompetencer og kan være med til at udvikle info-materiale til skolerne

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Ansvar for videreudvikling af erhvervspraktikportalen på ude.nu
  • Klæde elever, lærere og virksomheder på i forhold til virksomhedsbesøg og praktik
  • Udvikling og afvikling af virksomhedsbesøg for folkeskoleelever
  • Oprette og vedligeholde erhvervs- og uddannelsesforløb på ude.nu
  • Finde nye virksomheder, som kan bidrage til skole-virksomhedssamarbejde i Esbjerg Kommune

Erhvervsplaymakeren refererer til lederen af Ungdomsskolen.
Da stillingen indebærer et tæt samarbejde med mange parter herunder Business Esbjerg, vil en stor del af arbejdet foregå hos virksomhederne i kommunen og ude på skolerne.

Stillingen er en projektstilling på fuld tid i perioden 1. februar 2023 – 31. december 2024

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest afleveres og børneattest blive indhentet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte Julie Skals tlf. 20 33 13 95.

Ansøgningsfrist
6. december 2022

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på send ansøgning nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed