Erfaren sygeplejersker eller SSA søges til hjerneskadet kvinde (Kastrup)

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    22. oktober 2022


Job beskrivelse

Medarbejder til team hos unge kvinde

Kvinden er 20 år, hun er hjernesakdet grundet en fejlmedicinering som barn.
Da hun var 2 år fik hun konstateret en hjernetumor. I behandlingen af denne pådrog hun sig en kemoskade som medførte en svær hjerneskade og tab af fysiske og kognitive funktioner.
Hun er aldersvarende med et spædbarn og har brug for hjælp til alt. Hun har ingen fysiske færdigheder og intet sprog.

Hjælp til alt

Din opgave er at være sammen med kvinden 1:1 hele vagten igennem. Hun skal have hjælp til alle daglige gøremål. Det er blandt andet: praktiske opgaver til daglig livsførsel, personlig pleje i form af bad, toiletbesøg mv., sondeernæring, da hun intet spiser pr. os. Udover dette bliver hun SIK´et.
Endvidere har hun brug for overvågning grundet epilepsi hvorfor dit kliniske blik hele tiden er vigtigt.

Hjemmet
Kvinden bor på i Kastrup sammen med sin mor, far og 2 yngre søskende.
Der er en lille hund i hjemmet.
Forældre og team har et rigtig godt samarbejde, hvor sparring, lidt sjov og en hjælpende hånd ved behov, er en del af hverdagen.

Dagvagter.
På dagvagt møder du kl. 07.00-19.00
Her hjælper du med daglige praktiske opgaver og er med til at give kvinden livskvaltet i form af små aktiviteter og hygge. f.eks. høre musik, Læse højt, ser en film, gå en tur, være i haven eller hvad du selv finder på.
Hun er både på sit værelse og sammen med sin familie. Når kvinden er sammen med resten af familien, opholder du dig i hendes afdeling.
Kvinden har døgnhjælp, hvorfor der på det afste team også er tilknyttet nattevagter.

Fast team
Du vil blive en del af et fast team med en blandet faggruppe, bestående af både social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Det er et team der støtter op om hinanden, dækker og bytter når det er nødvendigt.
De har opbygget en kultur der er fantastisk at være i, til trods for at man er i vagt alene, har man en følelse af at man er en del af noget større og altid har en kollega i ryggen.
Derfor er det også et krav at du kan træde ind i den kultur og tage den til dig.

Vagter
Alle vagter er på 12 timer. Der arbejdes efter et fast 6-ugers rul og du kender derfor dine vagter i god tid forinden. På et 6-ugers rul har du i alt 9 vagter, blandet hverdage og weekend.
Hertil kan komme ekstra vagter ved ferie og sygdom på holdet, som du kan byde ind på. ​

Vi søger dig som
Har lyst til at være en del af et fantastisk team. Hvor du kun har én bruger i fokus og din kerneopagve bliver at sørge for den bedste livskavlitet for hende.
Ydermere ser vi at du ville matche hvis du:

  • initiativrig og ser en værdi i at arbejde selvstændigt.
  • har erfaring med sug, SIK og sonde (det er klart en fordel, men du vil få de hele udelegeret og få fuld oplæring i al håndtering af hende).
  • har kørekort, så du i tilfælde af at det bliver nødvendingt, kan køre hendes handicapbil
  • kan se dig selv på et team hvor trivsel er et stort frokus og man hver især passer på hinanden

-Da hjemmet er ’duftneutralt’, skal du være ikke-ryger og ikke have en kraftige parfumer mv. på når du er på arbejde.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af FOA eller DSR, og får løn svarende til erfaring og kompetencer.

Olivia Danmark tilbyder

  • God oplæring – af både kollegaer og pårørende
  • Samarbejde med en god familie – hvor sparring og respekt for den enkelte er i fokus
  • Teamleder som er klar med støtte og sparring – Denne er altid kun et opkald væk.
  • Fleksibilitet og mere frihed, da vagterne er lange.
  • Tilbud om kurser og personalearrangementer
  • Høj faglighed
  • Gode fysiske forhold

Ansøg og kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christina Flacheberg på 88887171

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed