Erfaren backend-udvikler der dybest set bare elsker god kode, fede udfordringer og søde kolleger

5. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

INFO-CONNECT A/S blev etableret i 1996 og har adresse i Virum. Vi er er en IT-virksomhed der drifter egne og eksterne systemer, og anvendes af nogle af de største kunder i Danmark. Vi står foran en markant og ambitiøst vækstplan, og søger derfor en dygtig backend-udvikler, der gerne vil tage ansvar og drive egne og fælles opgaver.

Stillingen

I INFO-CONNECT er ny teknologi og intelligente løsninger en prioritet. Vi søger derfor en dygtig datatekniker, der brænder for drift og vil med på en spændende vækstrejse. Med afsæt i dine tekniske interesser, bliver du en del af vores udviklingsteam , hvor du både kommer til at drive egne opgaver og arbejde tæt sammen med dine kolleger om at levere lækker kode. Vi står aktuelt overfor etableringen af en hel ny backend, så du får en sjælden mulighed for at kunne bringe din viden i spil ift. hvordan vi får bygget den lækreste platform for vores fremtidige udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil bla. bestå af følgende:

  • Videre-udvikling på vores primære produkt Conference Manager. Et produkt vi har udviklet på de seneste 14 år og som kan håndtere alt hvad du kan forestille dig ifm. planlægningen og afviklingen af større arrangementer og events.
  • Sammen med gode kolleger etablere vores nye backend, herunder levere services til vores frontend
  • Er du også en stærk frontend-udvikler er der god mulighed for at arbejde med begge dele!
  • Optimering af vores udviklingsprocesser, hvis du har lysten til det. Det kan være ift. dokumentation, review-processer, automatisering af release-proces etc.

Vores tilgang er, at vi kan lære dig noget men at du uden tvivl i lige så høj grad kan lære os noget – og vi vil gerne bringe din viden i spil!

Om dig

Først og fremmest er samarbejde en kerneværdi hos os og vi lægger stor vægt på, at du er en god holdspiller og har lyst til at arbejde sammen med dine dygtige kolleger. Det ligger naturligt til dig at have fokus på struktur og du har det bedst med at have overblik og orden i tingene.

Du værdsætter at arbejde i frie rammer og have flere bolde i luften. Du er samtidig tryg ved selv at planlægge dine opgaver og bestræber dig på at levere høj kvalitet under hensyn til rammerne. Som sagt vil din opgaveportefølje afhænge af, hvad du kommer med i bagagen. Så vi ser gerne, at du bare er superglad for at udvikle og kode! Og skulle du også have en arkitektur-hat gemt i bagagen vil vi også glæde os til at bringe den viden i spil.

Sidst men ikke mindst, kan du godt lide at indgå i et lille team, hvor du ind imellem må smide dine planer for arbejdsdagen ud til højre, fordi et eller andet brænder på, og dine kollegaer har brug for din hjælp.

Om os

INFO-CONNECT er en virksomhed i vækst beliggende i Virum. Vi er 24 kollegaer, der arbejder i et inspirerende og uformelt miljø med en flad organisationsstruktur, og til dagligt forbedrer og videreudvikler vores markedsledende tilmeldingssystem.

Vi gør meget ud af at alle skal føle sig velkomne og tilpas på arbejdspladsen og holder fra tid til anden også sociale events, der hjælper til med at skabe et godt sammenhold i teamet.

Mulighed

Vi tilbyder mulighed for karriere i en dynamisk virksomhed, hvor du i høj grad selv er med til at forme din videre udvikling. INFO-CONNECT står foran en markant og ambitiøs vækstplan, og du vil derfor indgå i et team, hvor du vil være forgangsmand/-kvinde. En central opstartsrolle, med potentielle spændende ansvarsområder i sigte.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning & CV snarest muligt. Skriv eller ring til Head of Development, Jens på jt@conferencemanager.dk eller 25 23 11 41.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ligeledes kontakte Jens på mail eller telefon ovenfor.

Vi glæder os til at se dig i Conference Manager!

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed