Er du vores nye in-house TV-tekniker?

Joboversigt

  • Udsendt dato
    1. maj 2022
  • Udløbsdato
    26. juni 2022

Job beskrivelse

Er du teknikeren, der stortrives i en selvstændig rolle? Sætter du en ære i at yde kvalitetsarbejde? Vil du gerne have en stabil hverdag, hvor du møder ind til en række varierende småopgaver? Har du erfaring med reparation af forbrugerelektronik, herunder i høj grad TV, eller er klar til at blive en del af branchen? Så er du måske vores nye kollega

CJ Hvidevareservice

Som in-house servicetekniker fejlfinder du og foretager reparation på TV, på vores adresse i Aalborg. Dine opgaver udføres selvstændigt og gennemførelsen af opgaverne sker i samarbejde med dine øvrige kollegaer på værkstedet.

Du har måske en baggrund som f.eks. elektronikfagtekniker, radio/tv tekniker, mekaniker, eller lign. Og har du erfaring med reparation af husholdningsprodukter, vil det bare være en fordel. Dine hænder er skruet rigtigt på.

Du er den selvstændige person, der kan få tingene løst og du er klar på at yde den (ekstra) indsats og service, der gør at produkterne er korrekt repareret, justeret, og indstillet til når de sendes retur til kunden, så kunden får en god oplevelse – hver gang.   

Du har et positivt sind, vil gerne lære mere og finder det naturligt at foretage faglig sparring med kolleger. Du taler og skriver dansk eller engelsk. Via computer foretager du dagligt den skriftlige kommunikation og bestilling af reservedele.

Du tilbydes:

  • Et team af engagerende og kompetente kolleger i et uformelt miljø
  • En kultur med afgørende fokus på kvalitet, serviceorienterede løsninger og handlinger
  • Et selvstændigt job med ansvar og stor frihed i hverdagen.
  • En solid oplæring foretaget af vores erfarne teknikere 

Du bliver en del af et team på 30 personer, der har fokus på at man deltager socialt og styrker fællesskabet. Du kommer med på holdet i en veletableret virksomhed i international vækst, og med særdeles gode og spændende perspektiver for fremtiden.

Mail din ansøgning med CV til hr@cjhvidevareservice.dk. Vedhæft også et nyere foto.

CJ Hvidevareservice Aalborg reparerer ikke blot TV. Vi er Danmarks førende specialist inden for reparation af TV, hvidevarer og små elapparater og er autoriseret servicepartner for mere end 60 af de største brands i verden – bl.a. Samsung, LG, KitchenAid, Whirlpool mv. i hhv. Danmark, Sverige, Finland og Norge, hvilket betyder, at vi som de første reparerer og arbejder med de nyeste teknologier. Derudover har vi webshop og butik for salg af reservedele og tilbehør til hele Europa. Vi har travlt og er i vækst. Derfor skal vi bruge en ny uerfaren eller erfaren servicetekniker til reparation af TV på vores værksted i Aalborg.

Beliggenhed