Er du sundhedsfagligt uddannet og vil du være med til at hjælpe beboerne på Landlyst til at have det godt om natten, uanset om de er vågne og har brug for hjælp eller de sover trygt?

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    30. september 2022


Job beskrivelse

Bostedet Landlyst søger en fast nattevagt.
Som nattevagt arbejdes der 7-7 i tidsrummet 23-08. Arbejdstiden er gennemsnitlig 34 timer pr. uge.

Landlyst er et mindre §85 bosted/alternativt plejehjem og er en del af Godrum Gruppen. Vi har 7 boliger for personer med misbrugsproblemer, fysiske funktionsnedsættelser og en adfærd, der bevirker at vedkommende ikke altid kan indgå i normale sociale sammenhænge. Beboerne kan have et aktivt misbrug og nogle har brug for pleje og praktisk hjælp. Landlyst er et lille, hyggeligt sted, tæt på naturen med mark og skov lige i nærheden, og hvor der er fokus på dialog, selvbestemmelse og individuelle indsatsplaner.
Læs mere om Landlyst på vores hjemmeside: GodrumGruppen.dk

På Landlyst er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag, både dag, aften og nat, for beboerne på Landlyst.

Vi søger dig, som er SSA og som vil være med til at videreudvikle Landlyst til et endnu bedre sted at bo og leve for beboerne. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere bidrager til det gode arbejdsmiljø og hvor vi udvikler stedet i fællesskab. Der er introduktionsforløb, kompetenceudvikling, supervision og ledelses sparring tæt på i dagligdagen. Der er fri parkering og madordning for personalet.

Vi arbejder med personcentreret omsorg, den pædagogiske metode KRAP, akupunktur- NADA og social færdighedstræning som værktøj, for på den måde at skabe mest mulig trivsel for beboerne samt udvikle os selv fagligt.
Om dig

  • Faglig kompetent, fleksibel og med godt humør.
  • Gerne erfaring indenfor misbrugsområdet, psykiatri og personlig pleje.
  • Er fysisk og psykisk robust og har stor empati, tålmodighed og nærvær.
  • Er indstillet på at udføre praktiske opgaver, herunder personlig pleje.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan indgå konstruktivt i samarbejde med kollegaer, som giver hinanden feedback og læring.
  • Er læringsparat og modtagelig for supervision og vejledning.
  • Kørekort B er en nødvendighed.

Du kan forvente, at der vil være røg i lejlighederne, da det er beboernes eget hjem, vi befinder os i.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til:
Forstander Tina Grove –tlf.  20947256 tig@godrum.dk
Efter 15. august til koordinator Sandra Koed tlf.: 22 70 28 97 san@godrum.dk

Ansøgningsfrist hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Ansøgningen bedes sendt på mail til san@godrum.dk

Der gøres opmærksom på, at der indhentes straffeattest på den person der ønskes ansat.

Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.godrumgruppen.dk/ledige-stillinger/

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed